23948sdkhjf

Færger mærker opsving

Campister tager billigere billetter til sig.

Siden eftersommeren har en række ø-færger kunnet nedsætte deres billetpriser, da der er et politisk ønske om at skabe mere aktivitet på øerne uden for højsæsonen.

Nye tal fra Læsø, Samsø, Fanø og Ærø viser, at det politiske tiltag virker. Koblet med godt vejr har september således budt på rigtig mange campister.

En af de store vækst-drivere på de danske øer er turismen. Faktisk er mere end hvert femte årsværk på de fem største ikke-landfaste øer i turistsektoren. Derfor er den politiske beslutning om lavere billetpriser blandt andet truffet for at gøre det mere attraktivt at besøge øerne i månederne udenfor højsæsonen. Og det virker. På Læsø har man således oplevet mere end en firdobling af antallet af campingvogne med færgen – og tilsvarende er antallet næsten tredoblet på Ærø. Det overrasker ikke campisterne selv.

Forlænger sæsonen

-Det er klart vores opfattelse, at campisterne fortsætter sæsonen, så længe de kan, og især når vejret viser sig fra sin gode side. Ø-ferie vinder mere og mere frem, så det overrasker os ikke, at mange flere tager campingvognen med, når priserne er markant lavere i disse måneder,” siger Anne-Vibeke Isaksen, informationschef i Danmarks Camping Union, som repræsenterer 50.000 campister.

-Færgerne melder, at kortere ture med campingvognen er blevet mere attraktive med de nye priser, og det har smittet af. Da et af de politiske mål netop var at forlænge turistsæsonen på vores flotte øer, tegner det til en succes, da mere end en fordobling af antallet af campister på Læsø, Ærø og Samsø taler sit tydelige sprog. Nu ser vi frem til, hvordan udviklingen er i 2017, hvor ø-færgerne også kan lægge dæk til en billigere campingoplevelse for forårsglade campister, siger Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening.

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062