23948sdkhjf

1000 løbere åbner Næstved Omfartsvej

Fest i byen næste søndag.

Mere end 1000 motionsløbere skal sammen med transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt og borgmester Carsten Rasmussen, Næstved Kommune, åbne Næstved Nordlig Omfartsvej søndag den 30. oktober.

Åbningsarrangementet starter fra kl. 9.30 på selve omfartsvejen ved Ringstedgade og har, udover motionsløbet, også festtaler og opvisning af Næstved Avantgarden på programmet.

Borgmester skyder løbet i gang

Motionsløbet har distancer på 5 og 10 km samt halvmaraton med start på omfartsvejen ved broen over Ringstedgade, hvor ruten bringer løberne over Susådalen, tilbage forbi festpladsen og endelig videre til målet ved Kurts Torv i Næstved Stor-Center. Løbet skydes i gang af borgmester Carsten Rasmussen, der selv agter at deltage i løbet.

-Løbet er en unik mulighed for at komme ud på omfartsvejen, inden bilerne overtager den, og det vil jeg ikke gå glip af. Hele Næstved har ventet længe på at få en omfartsvej. Nu er den her omsider. Og så håber jeg, at næste gang, der er et lige så stort vejløb her i området, så kan det blive på en helt ny motorvej fra Rønnede til Næstved, siger Carsten Rasmussen.

Praktisk info

Åbningen af omfartsvejen finder sted ved Ringstedgade. Der er P-mulighed ved Holsted Skole, Holsted Allé 30, og Næstved Stor-Center, hvor vejløbet slutter. Der vil være gående og cyklende adgang til omfartsvejen fra Ringstedgade og Øllebjerg Sti med cykelparkering i forbindelse med festpladsen.

De første 4 km af Næstved Omfartsvej åbnede for trafik i november 2015.

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078