Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Lang grøn næse til lastbilerne?

Søgeord:

8. december 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

102 gange

Læses i øjeblikket af:

1

ITD: Pulje til grøn drivmiddelinfrastruktur overser lastbilerne.

 

Når Vejdirektoratet næste år uddeler omkring 71 mio. kroner til grøn tank- og ladeinfrastruktur til erhvervstransporten, så risikerer den tunge vejgodstransport at blive overset.

 

Sådan lyder vurderingen fra ITD, der opfordrer til at tænke støtte til infrastruktur sammen med midler til indkøb af klimavenlige lastbiler.

ITD har afgivet høringssvar på Vejdirektoratets udkast til bekendtgørelse om ny pulje til grøn infrastruktur, hvor der fra årsskiftet kan søges om støtte til op mod 25 procent af meromkostningerne forbundet med tank- og ladeanlæg til taxaer, varebiler, busser og lastbiler.

 

Selvom ITD er tilfreds med, at der nu afsættes midler til tank- og ladeinfrastruktur, så er der en række udfordringer med måden, som puljen er skruet sammen på, der kan afskrække transport- og logistikvirksomhederne i at søge midlerne.

Støtter kun ladeanlæg

For der kan kun søges støttemidler til f.eks. ladeanlæg fra puljen, og ikke tilskud til de køretøjer, der skal bruge ladeinfrastrukturen, f.eks. el-lastbiler.

 

- Vi har gentagende gange gjort opmærksom på, at en skarp opdeling mellem infrastrukturpuljen og den kommende støtteordning til indkøb af klimavenlige køretøjer i 2022 er uheldig for et erhverv, hvor behovet for investeringssikkerhed er enormt. Der er eksempelvis ikke megen logik i at investere i et nyt ladeanlæg på trods af støttekroner, hvis ikke man efterfølgende også får bevilliget midler til el-lastbilen, der skal bruge anlægget. Og det vil for langt de fleste være en nødvendighed med de nuværende priser på grønne teknologier, siger politisk chefkonsulent i ITD, Lasse Kristoffersen.

Nej til offentligt opgavehamstring

I ITD er man også af den klare holdning, at det ikke skal være muligt for offentligt ejede selskaber, der udfører transportopgaver at søge puljerne. Inden for særligt affaldsområdet har transportbranchen f.eks. oplevet, at stadig flere kommuner hjemtager affaldsindsamlingen, frem for at lade private udføre opgaven.

 

Det er i sig selv problematisk, men det forværres yderligere, hvis de offentligt ejede selskaber også får adgang statslige puljemidler, som ellers kunne tilfalde private virksomheder. Derfor bør det skrives ind i bekendtgørelsen, at puljen alene kan søges af private virksomheder.

 

- Hvis de kommunalt ejede selskaber får adgang til puljen, så vil det kun være med til at skævvride konkurrencen på det marked endnu mere end det i forvejen er, og det skal vi forhindre. Det er helt afgørende for os, at støttemidlerne kun tilfalder private virksomheder og ikke bare bytter hænder i det offentlige, siger Lasse Kristoffersen.

Perioden for hvornår der kan indsendes en ansøgning til puljen forventes at blive fra 1. januar 2022 – 24. april 2022. Vejdirektoratet opfordrer potentielle ansøgere til allerede nu at begynde arbejdet med at forberede ansøgninger.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com