Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

1.000 nye afgange til Fanø

27. februar 2018  |  

Af Redaktionen

Udvider sejlplanen betragteligt.

Færgen og Fanø Kommune er blevet enige om betingelserne for en ny sejlplan, der byder på 1.336 ekstra årlige afgange.

 

Lindy Kjøller, salgs- og marketingschef i Færgen:

 

- Fanø har oplevet en voldsom turismeinteresse, siden billetpriserne til Fanøfærgen blev sat ned for halvandet år siden. For at følge med efterspørgslen har vi derfor i samarbejde med Fanø Kommune sat mange flere afgange ind og sørget for, at bilfærgerne er i spil så meget som overhovedet muligt. På den måde gør vi Fanø endnu mere tilgængelig til glæde for både turister og ikke mindst de fastboende, som dermed får lettere ved at pendle til og fra øen, siger Lindy Kjøller.

 

Den positive udvikling og den nye sejlplan får da også smilet frem hos Fanøs nyslåede borgmester, Sofie Valbjørn.

- Flere end 1.000 ekstra afgange og udvidelsen af sejladsen med bilfærger med plads til flere cykler styrker tilgængeligheden til og fra Fanø betragteligt for både pendlere og gæster. Det er vigtige forbedringer, der kan forlænge turismesæsonen og styrke bosætning og udvikling på øen. Det er ønsker, som byrådet og Færgen har til fælles, og derfor glæder vi os over den nye, forbedrede sejlplan og de muligheder, som den medfører for de lokale og i forhold til at besøge og bosætte sig på øen, siger Sofie Valbjørn.

 

I 2017 introducerede rederiet Færgen 1.000 nye årlige afgange til og fra øen i Vesterhavet.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

179 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com