Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

1500 skibe sendes til ophugning hvert år

2. november 2015  |  

Debat om ophugning og genbrug i London.

Hvordan kan rederibranchen ophugge og genbruge skibe, uden at det går ud over mennesker og miljø? Det skal en række af maritime eksperter diskutere i London på torsdag, med Rederiforeningens underdirektør Maria Bruun Skipper for bordenden.

 

Hvert år ophugges og genbruges mere end 1.500 skibe – langt de fleste ophugges i Sydasien, fordi tidevandsforhold og stålpriser gør det attraktivt at ophugge skibene der. I de kommende år vil antallet af skibe, der skal ophugges og genbruges, stige. Derfor er debatten om, hvordan vi gør det, både nødvendig og tiltrængt, mener Maria Bruun Skipper:

 

-Ophugning af skibe har været et smertensbarn i mange år. Journalister og medier har dækket ubehagelige billeder af skibe, der ophugges under helt horrible forhold, og det har afholdt mange fra at tage diskussionen, fordi den meget let bliver følelsesladet og dermed ikke særligt konstruktiv. Men vi er nødt til at tage debatten – og jeg er glad for at stå i spidsen for den del, på Shipping & Offshore CSR-konferencen i London. siger Maria Bruun Skipper.

-På grund af de horrible forhold i dele af ophugningsindustrien, særligt med beachingmetoden i Sydasien, har mange været foranlediget til at gøre ansvarlig ophugning til et spørgsmål om geografi. Men det kan man ikke – for ligesom der findes værfter, der opfører sig uansvarligt i Sydasien, findes der også værfter der gør det modsatte. Aktuelt har to indiske værfter netop opnået et statement of compliance, udstedt af klassifikationsselskabet ClassNK. De to værfter overholder dermed de regler, der er beskrevet i Hong Kong-Konventionen. Uforsvarlig ophugning findes over hele verden. Vores opgave er at støtte ansvarlighed – både i Sydasien og andre steder, siger Maria Bruun Skipper.

FN’s maritime organisation, IMO, enedes i 2009 om Hong-Kong-konventionen, der stiller en række krav til værfter og rederier, som skal ophugge og genbruge skibe. Imidlertid er der kun tre lande, der indtil videre har ratificeret konventionen. Danmark er desværre et af de lande, der endnu ikke har ratificeret aftalen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

701 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com