Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

2013 var et dårligt år for J. Lauritzen

Søgeord:

26. februar 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2256 gange

Læses i øjeblikket af:

1

2013 blev endnu et vanskeligt år for rederiet J. Lauritzen, der endte med et underskud på 284,6 mio. dollar.

2013 blev endnu et vanskeligt år for rederiet J. Lauritzen, der endte med et underskud på 284,6 mio. dollar.



Det var dog mindre end i 2012, hvor J. Lauritzen fik et underskud på 349,7 mio. dollar. Resultatet for 2013 var forventet og skyldes blandt andet manglende betalinger fra modparter hos Lauritzen Bulkers.

 

-2013 var endnu et vanskeligt år for J. Lauritzen, og resultatet er ud fra enhver betragtning utilfredsstillende. De betydelige tiltag og forandringer, der blev iværksat i løbet af året vil, når de er fuldt implementerede resultere i et nyt J. Lauritzen meget forskelligt fra det nuværende J. Lauritzen og stærkere positioneret for fremtiden, siger Jan Kastrup-Nielsen, adm. direktør for J. Lauritzen, om resultatet for 2013.

Dårlige skyldnere

Manglende betalinger fra modparter inden for cape size bulk carrier-segmentet påvirkede resultatet negativt med 185 mio. dollar mod 254 mio. dollar i 2012. Justeret for dette er J. Lauritzens resultat et underskud på 99,6 mio. dollar mod et underskud på 95,4 mio. dollar i 2012.

 

For at sikre J. Lauritzens langsigtede finansielle position har rederiet gennemført ændringer i både kapitalgrundlag og forretningsportefølje. Lauritzen Fonden har blandt andet besluttet at konvertere to subordinerede lån til egenkapital. De udgjorde ved udgangen af 2012 i alt 903 mio. danske kroner.

Frasalg

Desuden blev Lauritzens flåde af 10 helejede produkttankskibe solgt samlet til Hafnia Tankers i oktober 2013 for 305 mio. dollar, hvilket frigjorde likvider på 125 mio. dollar. Desuden blev tre shuttletankskibe solgt efter balancedagen med forventet levering i perioden fra 1. april til 15. maj. Køberen er Knutsen NYK Offshore Tankers, og købsprisen er 191 mio. dollars, hvilket vil frigøre likvider på 65 mio. dollar

J. Lauritzen forventer et underskud på 5-25 mio. dollar i år.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com