Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

24 tons totalvægt til 80-årig

Søgeord:

28. november 2014  |  

Af Claus Warncke

Læst i alt:

2563 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Ny Kel-Berg-tipkærre til Svinninge.

Vognmandsfirmaet Olaf Jensen A/S, Svinninge på Sjælland, har netop modtaget en ny 3-akslet og 3-vejs Kel-Berg-tipkærre med en totalvægt på 24 tons.

 

Kærren er seks meter lang. Chassisets længdevanger er opsvejsede til I-profiler i højstyrkestål, med kraftige tværvanger og forstærkninger, der gør chassiset ekstra stabilt. Højden kan justeres fire gange fem cm.

 

Vognen har tre ni-tons BPW-aksler med original BPW-luftaffjedring og tromlebremser. Der er sidemonteret lift på 1. og 3. aksel. Bunden er fremstillet af fem mm Hardox-stål og forstærket underbund med U-profiler. Bagklappen er 1,18 meter høj og todelt, fremstillet af fire cm. aluminiumsprofiler.

Øverste del er 88 cm. høj, nederste del 40 cm. høj, fremstillet af seks mm Hardox-stål, der virker som asfaltskuffe ved åbning.

Øverste del af bagklappen åbnes via top-og sidehængsler. Nederste del styres af en magnetventil. På venstre aluside er der monteret hjælpelukdæmpere. Tipkærren er udstyret med EU-godkendt kofanger mod underkørsel og sidebeskyttelsesværn.

Desuden er der monteret en dørkplade i aluminium på A-trækstanger med trin til opstigning.

 

Olaf Jensen A/S er grundlagt i 1934 af Olaf Jensen. I dag sidder 3 generation ved rattet i firmaet, der primært kører indenrigs.

Den nye tipkærre er leveret af Jacob Jørgensen fra Lastas.

 

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com