Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

30 nye Actros

25. august 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Dansk Auto Logik fokuserer på TCO.

 

Selv om driftsdirektør Steffen Schauman Yde, Dansk Auto Logik A/S har en svaghed for Mercedes-Benz, så var det Total Cost of Ownership (TCO), der var i fokus ved anskaffelsen af 30 nye lastvogne til virksomheden.

 

- Jeg må indrømme, at jeg sværger til Mercedes-Benz og er meget begejstret for Actros. Men det betyder ikke, at jeg vælger Mercedes-Benz per automatik, når jeg skal udvide flåden. Slet ikke. Jeg fokuserer meget på TCO i det daglige, og Actros’ TCO var også et afgørende parameter for mig, da jeg for nylig skulle investere i nye lastbiler, siger Steffen Schaumann Yde.

 

- Jeg har ikke tid og ressourcer til at have flere forskellige lastbilmærker og modeller til længerevarende prøvekørsel, så jeg har ikke selv kunnet beregne og dokumentere TCO’en. I stedet har jeg udsendt TCO-skemaer til udfyldelse af alle, der har givet tilbud på nye lastbiler til os. Derudover har jeg gennemgået relevante tests, som er lavet over Euro 6 lastbiler.

 

Det er P. Christensen A/S i Kolding, der har stået for den store levering.

Dieselforbrug

Ifølge Steffen Schaumann Yde pegede alle tests på Actros som den klart bedste lastbil på markedet, også når man ser på TCO.

- Testresultaterne svarer godt overens med de erfaringer, jeg selv har gjort med de Actros, vi har i forvejen. Derfor har jeg med sindsro bestilt yderligere 30, forklarer driftsdirektøren.

 

- Jeg måler både på brændstofforbruget og på kørestilen. Min erfaring er, at selv den chauffør, der scorer allerlavest, kan vejledes til at præstere godt, når man tager FleetBoard til hjælp. Og så skader det jo ikke, at systemet har skabt en sund konkurrence chaufførerne imellem.

Serviceomkostninger

Steffen Schaumann Yde har også haft et skarpt øje på serviceomkostninger og pålidelighed, da han valgte lastbiler og forhandler.

- Med Actros og FleetBoard kan der gå op til ét år mellem service, og jeg behøver ikke have reservebiler stående. Jeg kan følge med i alt, hvad der sker, og P. Christensen kan bestille reservedele hjem natten over, hvis det bliver nødvendigt.

 

Når det gælder valget af forhandler, så siger Steffen Schaumann Yde:

- De første seks lastbiler, vi købte hos P. Christensen, var en god oplevelse, så derfor har vi fortsat brugt P. Christensen. De er til at stole på, og de følger op på tingene. Værkstedet fungerer upåklageligt, og så er de ovenud fleksible.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

2308 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com