Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

3800 kilometer vej skal tilses

Søgeord:

16. marts 2017  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

497 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Vejdirektoratet offentliggør driftsudbud.

Vejdirektoratet har startet sit store driftsudbud, der skal sikre, at de 3.800 kilometer statsveje herhjemme også fremover bliver holdt i god stand til de skarpeste priser på markedet - til glæde for de hundredetusindvis af trafikanter, der hver dag kører på det overordnede vejnet.

 

-De store veje herhjemme har en kæmpe betydning for samfundet. Det er dem, der binder Danmark sammen, og de bruges af et stigende antal trafikanter. Derfor er det helt afgørende, at de bliver holdt i god stand, siger områdechef Michael Ebbesen fra Vejdirektoratet.

-Formålet med vores store driftsudbud er at sikre en optimal drift af vejene til de skarpeste priser på markedet.

 

Udbuddet har en samlet værdi mellem 350 – 400 millioner kroner årligt afhængigt af den politiske bevilling. Det består af 43 entrepriser, der skal udvælge de virksomheder, der fra 2018 og fire år frem skal stå for den løbende drift af statsvejene. Herunder renholdelse, reparationer af asfaltbelægninger og skilte samt drift af mekaniske og elektriske installationer og anlæg.

Udbudsmaterialet er blevet offentliggjort på Vejdirektoratets udbudshjemmeside Leverandørportalen. Udbuddet løber frem til den 4. juli, hvor der holdes licitation. Og vinderne af kontrakterne offentliggøres i starten af september.

 

Forud for udbuddet har Vejdirektoratet afholdt en høring, hvor branchen har haft mulighed for at komme med input til materialet. Denne høring førte gode og konstruktive resultater med sig, oplyser Michael Ebbesen.

 

-Det er jo i både branchens og Vejdirektoratets interesse, at udbudsmaterialet bliver skåret til på en måde, så det giver virksomhederne mulighed for at afgive de bedst mulige tilbud, siger han.

 

-Som følge af høringen har vi tilpasset materialet på visse punkter, blandt andet i forhold til kvalitetsopfølgningen på de forskellige driftsarbejder. /mb

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com