Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Aalborg Havn styrker ledelsesmæssigt fundament

Søgeord:

17. august 2018  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

159 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Aalborg Havn er blevet ISO-certificeret inden for kvalitet, risiko, miljø og CSR på én gang.

 

 Fremover vil hverdagen på Aalborg Havn være styret af ét af de mest omfattende, integrerede ledelsessystemer blandt danske havne.

Det skriver den store Limfjordshavn i en pressemeddelelse.

 

Mange virksomheder har som bekendt har i større eller mindre grad systematiseret deres ledelse og styring af virksomheden.

Men havnene halter bagefter ifølge Aalborg Havn, der nu selv går offensiven på ledelsesfronten.

 

Aalborg Havn er nemlig netop blevet certificeret inden for hele fire ISO-områder på én gang: kvalitet (ISO 9001:2015), risiko (31000:2018), miljø (ISO 14001:2015) og CSR (ISO 49001:2011). Det betyder, at Aalborg Havn nu står med ét af de mest omfattende ledelsessystemer i den danske havnesektor.

Førende blandt danske havne

Knap et år, en fuldtidsansat, en tilknyttet konsulent og en række velvillige medarbejdere fra Aalborg Havn har det krævet at blive klar.

 

- Det har været et vidtrækkende projekt, og det er derfor meget glædeligt, at vi nu står med certifikatet i hånden, siger Claus Holstein, adm. direktør hos Aalborg Havn, og fortsætter:

 

- Kombinationen af netop disse fire ledelsessystemer til ét integreret ledelsessystem gør os i stand til at arbejde systematisk og intelligent i vores hverdag – og det sikrer, at vi driver virksomheden optimalt både forretningsmæssigt og etisk. Det integrerede ledelsessystem er yderst kompetent og effektivt i det komplekse, moderne vidensamfund, som virksomheder agerer i i dag.

Gennemarbejde modeller

Alt sat i system Via ledelsessystemerne får Aalborg Havn en række gennemarbejdede modeller for, hvordan havnens ledelse igennem en strategisk, tilpasset indsats kan sikre effektiv styring og løbende forbedring af arbejdsprocesserne.

 

- Ledelsessystemerne giver værktøjer og systematik, der skaber bedre kontrol over tingene, fordi der er faste, beskrevne arbejdsgange for alle scenarier. I den her periode har vi gennemgået rigtig mange arbejdsprocesser, og her har vi fundet mange steder, hvor vi har kunnet optimere og derved arbejde mere intelligent i hverdagen, så det har uden tvivl været en positiv proces for os, fortæller Anders Klitgaard, risikochef hos Aalborg Havn.

Forretningsmæssig og etisk optimering

For Aalborg Havn handler det dels om at optimere forretningsdriften ved at sikre kvaliteten i arbejdet og minimere risici – til fordel for både kunderne og havnen selv. Men det handler i mindst lige så høj grad om at tage ansvar og bidrage til det samfund, der omgiver både det professionelle og civile liv i regionen.

 

- Det er en integreret del af vores forretning at tænke i begge sfærer, for de kan ikke adskilles fra hinanden i en moderne virksomhed. At det så nu bliver inkorporeret i et mere struktureret ledelsessystem er en god forretning for både os, vores kunder og nordjyderne generelt, siger Claus Holstein.

De fire ISO-certificeringer dækker Aalborg Havn A/S inkl. de fire datterselskaber, Aalborg Havn Logistik A/S, Aalborg Havn Areal A/S, Grønlandshavnens ejendomme A/S og NTC Ejendom A/S.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com