Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Aarhus Havn bygger nyt havnecenter

Søgeord:

19. marts 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2274 gange

Læses i øjeblikket af:

1

NCC Construction Danmark A/S har i konkurrence med to andre entreprenører vundet Aarhus Havns udbud om opførelse af nyt Havnecenter til knap 200 mio. kr. Havnens nye domicil ventes at skabe positive synergieffekter for både havnen og dens kunder.

NCC Construction Danmark A/S har i konkurrence med to andre entreprenører vundet Aarhus Havns udbud om opførelse af nyt Havnecenter til knap 200 mio. kr. Havnens nye domicil ventes at skabe positive synergieffekter for både havnen og dens kunder.



Havnecenteret, der skal ligge på Østhavnen ud mod den østlige mole, kommer til at indeholde både kontorer, kantine, værksteder, faciliteter til havnearbejdere, lagerfaciliteter og cafeteria.

 

I tilknytning til centeret opføres en gate samt et truck-stop - i alt ca. 13.000 kvadratmeter i fem plan.

 

En del af Havnecenteret er øremærket til udlejning af kontorfaciliteter til havnerelaterede virksomheder, der således kan flytte ind i centeret sammen med Aarhus Havn, når det står færdigt i begyndelsen af 2016.

Som lejer i centeret får man, udover fællesskabet med de andre lejere, også adgang til en række fælles faciliteter - eksempelvis kantine, produktionskøkken, aktivitetsrum, mødecenter og p-plads.

Nye muligheder

Havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen ser frem til, at der om få år skabes en endnu tættere relation mellem Aarhus Havn og de virksomheder, der ligger på havnen.

 

- Erhvervshavnen er i forvejen en erhvervsklynge med en række tæt forbundne virksomheder inden for samme erhverv. Men den fysiske nærhed, som vi kan opnå i havnecenteret, vil uden tvivl skabe nogle samarbejdsmuligheder, vil ikke har oplevet før, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

 

For Aarhus Havn vil havnecenteret desuden betyde, at man igen kommer til at ligge centralt på erhvervshavnen, der i løbet af de seneste år er rykket mod øst. Det vil gøre det muligt at samle både mandskab og aktiviteter på ét sted, hvilket sparer omkostninger.

Enig bestyrelse

Aarhus Havns bestyrelse, der aktuelt består af borgmester Jakob Bundsgaard (S), byrådsmedlem Rabih Azad-Ahmed (R) og byrådsmedlem Lars Boje Mathiesen (I), har i enighed sagt ja til det nye Havnecenter. De øvrige bestyrelsesmedlemmer, der formelt indtræder efter næste byrådsmøde, er orienteret om projektet.

 

Arkitektfirmaet C.F. Møller har tegnet havnecenteret og er sammen med det rådgivende ingeniørfirma MOE totalrådgiver på hele projektet. cw

 

Foto:

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com