Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Air Greenland sælger ud af Dash 7

9. marts 2015  |  

Af Anders Per Gajhede

De sidste Dash 7-fly på vej til Canada.

Flyselskabet Air Greenland A/S har solgt selskabets tre tilbageværende fly af typen Dash 7 til det canadiske flyselskab Trans Capital Air. Salget er en del af Air Greenlands mål om at modernisere flåden og skifte Dash 7’erne ud med typen Dash 8.

 

Administrerende direktør i Air Greenland, Michael Højgaard:

 

- Dash 7 var for alvor med til at udvikle passagertransport med fastvinget fly i Grønland, og siden 1979 har Dash 7 oparbejdet et godt ry som en stabil og robust maskine. Det har gjort 7’eren afholdt – ikke kun i vores virksomhed, men også i befolkningen. Derfor er det ikke uden vemod, at vi siger farvel til Dash 7, siger han.

Ny, miljøvenlig flåde

Salget af flyene sker på baggrund af selskabets ønske om at skifte flåden ud med de nyere Dash 8-fly. I løbet af året bliver de sidste to af denne type fly leveret til Air Greenland, der dermed vil råde over en Dash 8-flåde på syv fly.

 

- Skiftet til en ren Dash 8-flåde giver store driftsfordele, billigere reservedele og brændstofbesparelser på op til 25 procent, samt enklere administration. Derudover leveres de to næste fly med long range-tanke, så de kan flyve længere uden optankning. Dash 8-eren har vist sig at være en værdig afløser, siger Michael Højgaard.

 

Air Greenland er Grønlands nationale luftfartsselskab. Det blev etableret i 1960 under navnet Grønlandsfly, men skiftede i 2002 til sit nuværende navn.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

865 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com