Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Alfa Laval satser på LNG

Søgeord:

3. marts 2016  |  

Læst i alt:

947 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Nyt testcenter i Aalborg giver Alfa Laval forspring.

Alfa Laval i Aalborg påbegynder nu opbygningen af verdens største testcenter for miljø- og forbrændingsteknologi til skibe uanset brændstoftype.

 

Det sker ved at udvide det nuværende testcenter for oliebaserede brændstoffer på 250 kvadratmeter med yderligere 1.100 kvadratmeter. Det udvidede testcenter bliver det eneste af sin slags i verden, som i fuldt omfang kan teste alle maritime miljøteknologier til alle typer brændstoffer.

 

- Vi ser, at LNG og andre brændstofalternativer vil komme til at spille en nøglerolle, når rederierne skal kunne imødekomme de stadigt stigende miljø- og energikrav, som implementeres rundt omkring i verden. Gennem denne ambitiøse udvidelse af vores Test & Training Centre i Aalborg vil vi hjælpe rederierne med cutting-edge teknologi, så de både kan spare miljøet for udledninger og vinde på omkostningerne, siger Peter Leifland, direktør for Alfa Lavals Marine & Diesel Division.

Alt testes på land

Det unikke ved Alfa Lavals center er, at alt udstyr og alle processer kan testes på land i en opsætning som en-til-en svarer til et fuldt udstyret maskinrum på et skib i kommerciel drift. Dermed spares kostbar tid og kræfter, og de indhøstede erfaringer kan med det samme omsættes til at optimere løsningerne.

 

- Mange nøgleprocesser bliver markant mere komplicerede, når der er LNG eller andre alternative brændstoffer involveret. Alle de udfordringer kan vi nu møde og profitere af i et real-time-miljø, siger Lars Skytte Jørgensen VP Product Centre Boilers hos Alfa Laval.

Markant potentiale

Set over de næste 15 år forventes det, at antallet af skibe, der sejler på LNG, vil vokse fra de nuværende ca. 500 til ca. 7.000. For Alfa Laval svarer det til et ekstra ordrepotentiale pr. skib – ud over de installationer Alfa Laval allerede leverer – til en værdi af ca. 11-19 millioner kroner.

 

- Gasrevolutionen er her allerede, og vi vil tilbyde de bedste produkter på samme måde, som vi gør det i dag med miljøudstyr idenfor traditionelle, oliebaserede brændstoffer, siger Bodil Nielsen, Product & Technology Manager, Alfa Laval Test & Training Centre.

 

Udvidelsen i Aalborg modtager støtte fra Den Danske Maritime Fond, og vil også komme andre firmaer, der leverer til marineindustrien til gode. Alfa Laval tilbyder både dem, og virksomhedens egne kunder, at de kan afprøve deres produkter i det avancerede testmiljø. Tilsvarende samarbejder Alfa Laval med uddannelsesinstitutionerne, som kan bruge testcentret til studier og undersøgelser.

Det nye testcenter forventes at være klar til at køre de første udviklingsopgaver i slutningen året.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com