Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

AMU Nordjylland investerer i nye køretøjer

Søgeord:

21. marts 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2305 gange

Læses i øjeblikket af:

1

To spritnye Scania-lastbiler – begge Scania G370 udstyret med Krone-anhængere – er trillet ind i garagen hos AMU Nordjylland.

To spritnye Scania-lastbiler – begge Scania G370 udstyret med Krone-anhængere – er trillet ind i garagen hos AMU Nordjylland.



De nye lastbiler er spækket med den nyeste teknologi og bringer AMU Nordjylland helt i front, når det gælder undervisning i sikker og miljørigtig kørsel.

 

Henrik Johannesson, centerchef ved AMU Nordjylland, forklarer:

 

- Hos AMU Nordjylland vil vi være på forkant med udviklingen. Vores undervisning skal være tidssvarende, og vores elever og kursister skal lære om de nyeste teknologier og den seneste udvikling inden for det enkelte område. Med købet af de to nye Scania-lastbiler er skolen med helt i front, når vi skal uddanne nye chauffører – det er både til gavn for den enkelte chauffør og for virksomhederne, som får tilført ny viden.

Glad faglærer

De nye køretøjer er allerede taget i brug i undervisningen, til stor begejstring for både lærere og kursister/elever.

 

Kim Kristiansen, ansat hos AMU Nordjylland:

 

- For mig som faglærer er det utroligt spændende, når vi får nye køretøjer til brug i undervisningen. Det er legetøj for store drenge. Samtidig giver de et frisk pust til undervisningen, fordi de stiller krav til den enkelte lærer om at være up to date med de nyeste funktioner. Det er også noget, der gør det ekstra sjovt at undervise.

 

I efteråret 2013 investerede AMU Nordjylland desuden i en Scania Irizar turistbus – en 4-stjernet luksusbus, der bruges aktivt i undervisningen inden for EU-efteruddannelse, rute/bybusuddannelser og til kørekortundervisning.

Masser af udstyr

AMU Nordjyllands nye Scania G370-lastbiler indeholder alt inden for moderne udstyr. De er begge certificeret Euro 6-lastbiler, hvilket gør dem til de mest miljøvenlige lastbiler på vejene. AMU Nordjylland er blandt de første i Danmark til at investere i denne type miljørigtige lastbiler til undervisning.

 

Lastbilerne har bl.a. et automatisk system til overvågning af dæktryk (TPM) på både forvogn og anhænger, der advarer chaufføren, hvis trykket i dækkene falder. Dette er både til gavn for brændstoføkonomien, og det kan forhindre uheld på vejen.

 

Derudover indeholder de en sporassistent (LDW), som giver en advarsel, hvis lastbilen kommer for tæt på de hvide streger på vejen. De er desuden udstyret med den seneste bremseteknologi, som bl.a. omfatter et specielt bremsesystem (ACC), der hjælper chaufføren med at holde afstand til forankørende køretøjer.

Kommer chaufføren eksempelvis for tæt på de forankørende biler uden selv at reagere, bremser systemet automatisk ned. Som en del af ACC-bremsesystemet har lastbilerne desuden bremsefunktionen Scania Retarder, som hjælper lastbilerne med at bremse uden at slide på de traditionelle bremser. Dette er blot et udpluk af de mange forskellige tekniske detaljer, som lastbilerne er udstyret med.

 

Salgskonsulent Peter Munkholm, Im. Stiholt A/S Aalborg, har leveret bilerne.

/cw
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com