Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Arbejdet går i gang på Store Bro i Stege

20. april 2016  |  

Trafikken får store gener.

Vejdirektoratet er nu klar til at gå i gang med den varslede renovering af brodækket på Store Bro i Stege på Møn. Arbejdet går i gang mandag den 25. april og slutter senest den 1. juli.

 

Store Bro, der er fra 1980, har for nylig rundet de 35 år, og slidlaget på brodækket er ved at være så udtjent, at det skal udskiftes. Samtidig skal broen have nye fugekonstruktioner.

  

Deles om pladsen

Broen vil være åben for trafik i hele arbejdsperioden, men der vil dog kun være en vejbane til deling, som vil blive lysreguleret af tre signaler: de to permanente signaler, henholdsvis ved broen på Stegesiden og i krydset Støvvasen/Nygade, samt et midlertidigt tredje signal til regulering af tilkørslen til Fiskerstræde og XL-Byg fra Støvvasen.

 

Der vil være udkørsel forbudt fra Fiskerstræde og XL-Byg til Støvvasen i hele arbejdsperioden af hensyn til sikkerheden og trafikken ved broen. I stedet skal man benytte en midlertidig udkørsel via SuperBrugsens P-plads og for byggemarkedets vedkommende køre via Vejerboden.

Samkøring af signaler

Vejdirektoratet forventer, at der under broarbejdet vil opstå en del bilkøer på begge sider af broen, men ved at samkøre de tre signaler håber man, at trafikken vil glide nogenlunde - især hvis man som bilist viser hensyn ved broen, lyder opfordringen fra Hans-Åge Cordua, der er projektleder i Vejdirektoratet.

 

-Store Bro er ret befærdet i myldretiden, og mens vi arbejder bliver det ikke nemmere for trafikanterne med en enkelt kørebane. Vi vil samkøre de tre lyssignaler på den smarteste måde, men vi kan ikke undgå bilkøer i arbejdsperioden, og der må bilisterne være tålmodige med hinanden og vores medarbejdere på broen, siger Hans-Åge Cordua. 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1023 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com