Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Automatiserede biler kan spare liv

16. juni 2016  |  

Mange ulykker kan undgås.

Hvis alle biler i Danmark var udstyret med moderne automatiserings-teknologier, kunne 15 procent af dødsulykker i 2014 være undgået. Det viser Vejdirektoratets gennemgang af samtlige 168 dødsulykker i løbet af det år.

 

Allerede i dag findes der teknologier, som kan være med til at reducere antallet af dræbte i trafikken. Hvis alle biler i 2014 havde implementeret avanceret nødbremsesystem, aktiv linjevogter samt fodgænger- og cykeldetektering, kunne 25 dødsulykker være undgået. Samtidig viser Vejdirektoratets opgørelse, at 24 dødsulykker måske kunne være undgået, og at 119 ikke kunne undgås.

 

-Vi kan se, at automatisering af biler med den teknologi, der allerede findes i dag, kan være med til at reducere nogle af de mest alvorlige ulykker på vejene, siger Andreas Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

-Samtidig kan vi se, at der er en stor del af dødsulykkerne, som ikke kunne undgås, også selv om bilerne havde været opgraderet med de tre automatiserings-systemer. Det understreger, at der fortsat er behov for at arbejde med trafiksikkerhed på vejene.

 

Undersøgelsen er en del af Vejdirektoratets løbende arbejde med og fokus på trafiksikkerhed, den teknologiske udvikling og fremtidens biler på de danske veje. Og den giver et godt indblik i, hvor mange ulykker der kan forebygges med nogle af de førerstøttesystemer, som allerede findes i dag.

 

-Der kommer mere og mere førerstøtte ind i vores biler, men der vil gå lang tid, inden alle biler er fuldt ud selvkørende på alle veje under alle forhold. Og så er der fx fodgængere og cyklister, som ikke bliver selvkørende. Det er derfor fortsat relevant at fokusere på andre tiltag, der kan øge trafiksikkerheden, siger Andreas Egense.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

580 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com