Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Bæredygtig varebil: Nissan e-NV200 sætter nye standarder

Søgeord:

4. marts 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2256 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Den eldrevne Nissan e-NV200 kombinerer det bedste fra Nissan LEAF og NV200 og sætter nye standarder som praktisk og bæredygtig varebil til byen.

Den eldrevne Nissan e-NV200 kombinerer det bedste fra Nissan LEAF og NV200 og sætter nye standarder som praktisk og bæredygtig varebil til byen.



Ingen emmisioner, kørekomfort i topklasse og lave driftsomkostninger. Nissan e-NV200 har samme komplette eldrevne drivlinje som Nissan LEAF og NV200-modellens klasseførende varerumsvolumen.

 

Højdepunkterne omfatter ny styling med 30 procent nye komponenter, en rækkevidde på op til 170 kilometer og tophastighed på 120 km/h, CHAdeMO-lynopladningskabel (0-80 procent på 30 min.), adgang til over 1.000 offentlige lynopladningsstationer i Europa
- og produktion i Barcelona til hele verden.

Det bedste fra prisbelønnede modeller

Nissan beholder førertrøjen inden for elbiler med introduktionen af Nissan e-NV200 - en bil, som bringer kørekomfort i topklasse, nul emissioner og ultralave driftsomkostninger ind i segmentet for kompakte varebiler.

Den rummer det bedste fra de to mange gange prisbelønnede modeller Nissan LEAF og Nissan NV200 - tidligere kåret til hhv. Årets bil og International Van of the Year.

 

Når salget starter i september, vil e-NV200 kunne fås som varebil og 5-personers Combi samt i en mere luksuriøs Evalia-udgave. e-NV200 er primært rettet mod erhvervslivet, men større familier med brug for god plads er naturligvis også oplagte.

170 km. rækkevidde

e-NV200-modellens homologerede rækkevidde i henhold til NEDC (170 km) overstiger det daglige gennemsnitlige kørselsbehov på 100 km, som gælder for mere end halvdelen af brugerne med denne type varebil, og bilen har samme nyttelast og varerumsvolumen som NV200.

 

Batteriet kan oplades over natten med et 16A 1-faset 3,3 kW-strømudtag, og på sigt håber vi i Danmark også at kunne benytte det andet 6,6 kW/32A-strømudtag, så opladningstiden kan reduceres til 4 timer. Herudover kan der benyttes Quick-charge med en CHAdeMO DC 50 kW-lynoplader, med mulighed for at oplade batteriet fra 0-80 procent på kun 30 min. På nuværende tidspunkt er der opstillet over 1.000 offentlige CHAdeMO-lynopladere rundt om i Europa.

Anden målgruppe end LEAF

- Målgrupen for e-NV200 er i et helt andet markedssegment end Nissan LEAF. Så den vil sammen med verdens mest solgte elbil hjælpe os til at bibeholde vores førerposition i elbilsrevolutionen. Derfor har vi ikke blot ombygget NV200 til en elbil. Vi har omkonstrueret den totalt for at skabe et produkt, der er en fantastisk varebil på alle områder, udtaler Guillaume Carter, Senior Vice President of Sales and Marketing hos Nissan Europe.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com