Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Bagsiden af P-medaljen

6. september 2018  |  

Af Lars Myrup Lassen

DTL: Højere parkeringsafgifter skal ikke blive en pengemaskine.

 

Transportministeriet vil som bekendt hæve bøderne for parkering på vejramper og parkeringsafgifterne for tunge køretøjer i øvrigt. Forhøjelsen af P-afgiften for lastvogne og de skærpede bødestraffe for parkering i ”nødsporet” på til- og frakørselsramper er en del af den omstridte parkeringsbegrænsning for lastvogne på maksimalt 25 timer, der blev indført på de statslige motorvejsrastepladser 1. juli.

 

Men nu står det klart, at den forhøjede p-afgift ikke bare gælder de statslige rastepladser. Lastvognschauffører og deres vognmænd står nemlig til en p-afgift på 2.040 kroner, når regeringens lovforslag bliver vedtaget – uanset, hvor p-reglerne er overtrådt.

 

Dermed får 25-timers reglen indirekte konsekvenser for hele den danske vejgodstransport – og ikke bare de udenlandske lastvognschaufførers langtidscampering.

I DTL – Danske Vognmænd, der har rost 25-timers reglen - støtter i et høringssvar afgiftsforhøjelsen. Men brancheorganisationen advarer samtidig imod, at kommunerne benytter lejligheden til at gøre distributionen af varer med lastbiler til byerne til en pengemaskine. For afgiftsforhøjelsen til 2.040 kr. pr. forseelse kommer nemlig også til at gælde i byområder:

 

- Vi har udtrykt bekymring for, at kommunerne benytter sig af lejligheden til at gøre distributionen af varer med lastbiler til byen til en pengemaskine ved en særlig omfattende og nidkær parkeringskontrol, for at skaffe øget provenu til kommunekassen. En praksis som regeringen netop søger begrænset med forslag om, at kommunerne skal betale 70 procent af provenuet af parkeringsafgifterne til staten, og som mange af DTLs medlemmer oplever dagligt, udtaler DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Efterlyser vejledning

Han peger på de særlige udfordringer som distribution af varer i de større byer udgør. Det gælder også den til tider vanskelige sondring mellem af- og pålæsning og standsning og parkering.

 

- I de større byer kan der være forholdsvist langt mellem steder, hvor det er muligt med af- og pålæsning og steder, hvor varerne reelt skal leveres eller læsses. Der er derfor ikke altid aktivitet ved køretøjet, og køretøjet er aflåst af hensyn til risikoen for tyveri af godset, siger Østergaaard, der fortsætter:

 

- I sagens natur er der som hovedregel ikke tale om standsning eller parkering, når et distributionskøretøj leverer gods. Men det kan være vanskeligt lige at konstatere, om der er tale om en af- eller pålæsning. Vi opfordrer derfor Transport-, Bygnings- og Boligministeriet til at udarbejde en vejledning om af- og pålæsning.

Nidkær kontrol

En utilsigtet konsekvens kan også være mere trængsel ved, at distribution af gods i byer bliver overflyttet fra lastbiler over til varebiler pga. afgiftsforhøjelsen for køretøjer over 3.500 kg., mener DTL.

 

- Mange af DTLs medlemmer oplever parkeringskontrollen i de større byer som overordentligt nidkær og med uundgåelige omkostninger. Så vi henstiller til, at ministeriet fx undersøger hvor meget de største byer i dag samlet set opkræver i parkeringsafgifter for lastbiler årligt, udtaler DTLs direktør.

Flere rastepladser

I høringssvaret opfordrer DTL også til, at antallet af og kapaciteten på de danske rastepladser hurtigst muligt bliver udvidet markant. Kapaciteten er nemlig ude af trit med behovet, hvilket en rapport fra Vejdirektoratet tilbage i 2009 allerede dokumenterede med angivelse af belægningsprocenter på op til 400 procent. Behovet for flere rastepladser er stigende med flere udenlandske lastbiler på vejene og stigende godsmængder, påpeger DTL.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

292 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com