Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ballastvandskonventionen vinder frem

21. oktober 2016  |  

Panama ratificerer aftalen.

Panama har i går ratificeret ballastvandskonventionen, som skal træde i kraft den 8. september 2017.

 

Derved sikrer den store flagstat sig, at den kan udstede de nødvendige certifikater og at den er med til at træffe de beslutninger, der forestår om at indføre en femårig overgangsordning.

 

Konventionens ikrafttræden blev sikret af Finlands tiltræden i sidste måned. Med Panamas tiltræden er der nu mere end halvdelen af verdens tonnage, der bliver dækket af konventionen.

 

Sikrer verdenshavene

Ballastvandskonventionen skal sikre verdenshavene imod invasive arter, som føres med skibenes ballastvand. Den blev underskrevet af de første lande i 2004. I mellemtiden har producenter investeret i udvikling af de nødvendige anlæg, og nogle rederier har installeret dem i deres skibe, men langt de fleste skibe renser fortsat ikke deres ballastvand.

USA er ikke deltager i konventionen, men har sine egne krav, der tilsigter samme beskyttelsesniveau som IMO-konventionen, men hvor de administrativt fastsatte krav afviger en del. Det kan betyde, at ballastvandsanlæg skal gennem to godkendelsesprocedurer, og at nogle anlæg ikke vil kunne anvendes i amerikanske farvande uden modifikationer, der ikke vil være nødvendige udenfor amerikanske farvande.

 

Forbedringer drøftes

I næste uge mødes IMO’s miljøkomité, MEPC, under Panamas formandskab for blandt andet at drøfte, hvorledes konventionens krav til typegodkendelse kan forbedres, hvilket forhåbentlig kan føre til en mere ens prøvning. MEPC skal også drøfte, hvorledes den allerede i store træk aftalte femårige indkøringsperiode skal forløbe.

 

-Vi er glade for den stigende tilslutning til konventionen, siger Danske Maritimes underdirektør Michael Prehn.

 

-Vi håber, vi kan sikre, at der nu kommer ens regler globalt på området.

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

532 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com