Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Banedanmark indgår aftale til 562 mio. kr.

Søgeord:

28. oktober 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2263 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Danske entreprenør-vognmænd kan sikkert få nogle gode under-entrepriser på nyt banebyggeri.

Danske entreprenør-vognmænd kan sikkert få nogle gode under-entrepriser på nyt banebyggeri.



Det bliver et konsortium bestående af danske MJ Eriksson A/S og tyske Züblin A/S, der forbereder etablering af den del af Banedanmarks nye højhastighedsbane, der strækker sig fra Ishøj til Køge.

 

Kontrakten på udbudspakke TP40 omfatter, udover jordarbejde over 18 km., bl.a. anlæg af 20 broer og 19 faunapassager samt en række dæmninger, støttemure og vejomlægninger langs strækningen.

 

Kontrakten om totalentreprisen med Eriksson - Züblin JV lyder på 562,3 mio. kr. og er dermed en af de største kontrakter på Danmarks første højhastighedsbane.

 

Derfor glæder det anlægschef hos den nye bane København-Ringsted, Jette Aagaard, at kontrakten er kommet i hus til en fordelagtig pris.

-Det er en stor dag for projektet, at vi nu underskriver én af vores absolut største kontrakter. Den lever både fuldt op til de tekniske krav og ikke mindst til de økonomiske mål for den nye bane København-Ringsted, udtaler Jette Aagaard.

 

Eriksson - Züblin JV forventer at begynde anlægsarbejdet i begyndelsen af 2014 og afslutte det inden udgangen af 2016.

 

Broerne på delstrækningen mellem Køge Bugt Motorvejens Ishøj-udfletning og Greve Centervej omfattes ikke af kontrakten. De udføres efter en anden kontrakt med Aarsleff Bane & Anlæg I/S.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com