Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Beskatning hindrer dansk vækst

1. oktober 2015  |  

Offshore må ikke sakke bagud.

Siden 2007 er der ikke bestilt nye mobile borerigge under dansk flag. Nyere borerigge er i stedet bestilt til flag i Singapore, der netop i 2007 indførte tonnagebeskatning for rigge.

 

Skal Danmark undgå at sakke bagud og miste jobs, kræver det en opdatering af de danske rammebetingelser i form af en offshore-pakke, mener Danmarks Rederiforening.

 

Markedet for offshore specialskibe er stadig mere presset og Danmark oplever en langt hårdere konkurrence fra lande som Norge, Holland, Cypern, Storbritannien og Singapore. I de lande er rammevilkårene mere konkurrencedygtige, end Danmark – og da rederivirksomhed er et ægte globalt erhverv, vil nybygninger søge derhen, hvor det bedst kan betale sig.

 

-Det her betyder, at Danmark går glip af mange arbejdspladser i off-shore sektoren. Der er et behov for, at der fra politisk side sker noget, for ellers kommer der ikke nye danske arbejdspladser på området, og det bliver vanskeligt at fastholde dem vi har. siger administrerende direktør Anne H. Steffensen, Danmarks Rederiforening.

Det danske problem opstår, fordi de danske rammebetingelser ikke har fulgt med udviklingen på offshore-området. Nye mere avancerede skibe kan ikke rummes af de danske skatteregler for søfart, der ellers generelt ligestiller danske rederiers rammevilkår med konkurrenternes. Det rammer blandt andet de mobile borerigge.

 

-For borerigge vil adgang til dansk tonnageskat medføre fastholdelse af eksisterende rigge under dansk flag og dermed en bevarelse og forventet vækst af administrative og tekniske arbejdspladser i Danmark, der besættes af højt kvalificerede og højtlønnede medarbejdere. Det er tvivlsomt, at dette niveau vil fastholdes, såfremt teknisk og kommercielt management i stigende grad placeres uden for Danmark, siger Claus V. Hemmingsen, adm. direktør i Maersk Drilling således.

Danmarks Rederiforening peger på, at der er behov for en maritim offshore-pakke, som udgør en samlet løsning for den maritime offshore sektor, så rammevilkårene ligestilles med traditionel skibsfart. For det er ikke kun mobile borerigge, men også den maritime offshore, som har udfordringer med ulige konkurrencevilkår. Derfor er der brug for to initiativer:

 

1. Udvidelse af tonnageskatteordningen med mobile borerigge- og skibe.

2. Udvidelse af nettoløn- og tonnageskatteordningerne med specialskibe til offshore.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

633 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com