Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Billigere stumper til Scania-lastvogne

Søgeord:

2. januar 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

1957 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Scania vil gøre det mere attraktivt, at købe originale reservedele.

 

Ved indgangen til det nye år har den svenske lastvognsproducent Scania sænket prisen på mere end 100.000 originale reservedele.

Det oplyser Scania Danmark A/S i en pressemeddelelse.

 

Prisnedsættelsen er resultatet af et mere end to år langt analysearbejde, hvor en udvalgt gruppe af Scania-medarbejdere har gransket og dokumenteret prissætningen på såvel originale, som uoriginale reservedele til lastvogne og busser på det danske marked.

Målet er at gøre Scanias originale reservedele langt mere konkurrencedygtige.

 

- Mange kunder er i dag af den overbevisning, at det er en god forretning at købe billigere, alternative reservedele, fordi de ved første øjekast sparer penge, men anvendelse af originale reservedele har en vigtig betydning for vognmænds driftsøkonomi og driftssikkerhed, hævder reservedelschef Ole Jørgensen.

Kvalitet og sikkerhed

- Hos Scania ved vi, at det ikke kan betale sig at købe uoriginalt. Oftest får man, hvad man betaler for, og ved køb af billigere alternative reservedele er der risiko for, at man ikke ved, hvad man køber. Om delen efterlever Scanias krav til driftsikkerhed, kvalitet, funktion og trafiksikkerhed kan være tvivlsomt, og efterlader kunden med risiko for unødige nedbrud og funktionsforstyrrelser, hvilket koster både i tid og penge. Scanias reservedele er udviklet for og tilpasset helt specielt til Scanias produkter, lyder det fra Ole Jørgensen.

Opdaterede reservedele

Scania Danmark A/S fremhæver, at kunden altid er sikker på at få den seneste version, af den pågældende reservedel, hvis man køber originalt. Dertil kommer 12 måneders reklamationsret inkl. følgeskader i hele Scanias verdensomspændende forhandlernetværk.

 

- Vi anbefaler vores kunder at holde deres Scania "original" i hele køretøjets levetid. Med vores nye prispolitik tager vi et skridt videre og imødekommer alle kunder, nye som gamle, med langt mere konkurrencedygtige priser på Scania originale reservedele, og sammen med alle de øvrige fordele, der er ved at købe originalt, kommer dette ganske givet til at gøre Scania til det oplagte valg, når der skal købes reservedele eller der er behov for et besøg på værkstedet, slutter Ole Jørgensen.

Fordele ifølge Scania

Scania Danmark fremhæver selv nedestående fordele ved originale reservedele

 

- Lang levetid, optimal brændstoføkonomi, komfort og driftsikkerhed

- 12 mdr. reklamationsret i hele Europa

- Dækning af følgeskader

- Scanias originale reservedele er testet og udviklet til Scanias produkter

- De sikrer optimal brændstoføkonomi, komfort og driftsikkerhed

- Sikkerhedskomponenter har gennemprøvet de strengeste kvalitetstest

- Elektroniske komponenter er udviklet til og kompatible med Scanias diagnose- og styresystemer

- Garantidækning i hele Scanias verdensomspændende forhandler netværk, inkl. følgeskade dækning.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com