Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Blockchain mod kopivarer

20. juni 2018  |  

Af Redaktionen

Transportbranchen inddrages i kampen mod kopivarer.

 

Nogle af de skarpeste hjerner i EU skal i en storstilet konkurrence udvikle nye løsninger, der skal gøre det lettere for borgere, toldmyndigheder samt transport- og logistikvirksomheder at dæmme op for den massive handel med kopivarer.

 

Det skriver Patent- og Varemærkestyrelsen i en pressemeddelelse.

 

Det flyder med kopivarer på nettet. I 2017 blev 43 millioner forbrugere i EU narret til at købe en falsk vare i stedet for en ægte, og tre gange så mange har været i tvivl om, hvorvidt de købte en ægte vare eller en kopi. Det fremgår af en opgørelse fra EU’s Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).

 

Derfor skal der nu tages nye metoder i brug. Den 22.- 25. juni afholder EUIPO sammen med Europakommissionen for første gang EU Blochaton 2018 i Bruxelles.

Her skal nogle af de fremmeste eksperter inden for kodning og immaterielle rettigheder tage kampen op med kopivarer og dyste om at udvikle nye innovative løsninger med blockchain – en teknologi, der kort fortalt er en slags database, som løbende bliver delt i et netværk. Data ligger ikke ét sted, men hos alle på netværket, og det er ikke muligt at ændre data.

 

Michael Poulsen, der er sektionschef i Erhvervsministeriets Patent- og Varemærkestyrelse deltager som ekspertrådgiver i Blochaton 2018. Selvom blockchain-teknologien kun er i sin vorden, ser han et stort potentiale i at spore og verificere produkter for at komme handlen med kopivarer til livs:

 

- Vi er nødt til at tage nye og utraditionelle metoder i brug for at bekæmpe handlen med kopivarer, og derfor er dette initiativ særdeles kærkomment. Virksomheder bliver krænket, og forbrugere risikerer at købe sundhedsskadelige varer. Samtidig er det tæt på en umulig opgave for toldmyndigheder og transportvirksomheder at opfange kopierede varer, siger Michael Poulsen.

Teknologisk forkant

Patent- og Varemærkestyrelsen arbejder for at styrke iværksættere og danske virksomheders innovation- og konkurrenceevne og har derfor en særlig interesse i at se, hvilke muligheder blockchain udgør:

 

- Det er vigtigt for os som myndighed, at vi er på forkant med teknologien. Vi ser det som vores opgave sammen med resten af branchen at formidle nye muligheder og inspirere dansk erhvervsliv, så danske virksomheders position på markedet bliver så stærk som mulig, forklarer Michael Poulsen.

 

I løbet af de fire dage som EU Blochathon forløber over, skal 11 hold konkurrere om at kode prototyper, der bedst kan hjælpe forbrugere, toldmyndigheder og transportvirksomheder i kampen mod kopivarer. Der bliver konkurreret om priser til en samlet værdi af 100.000 euro, svarende til ca. 745.000 danske kroner.

Patent- og Varemærkestyrelsen afholder i efteråret to konferencer om blockchain, og hvilken betydning teknologien kan få for IP systemet. Konferencerne afholdes i Århus og København henholdsvis 11. og 12. oktober.

 

Læs mere om EU Blochathon 2018 her:

 

https://euipo.europa.eu/ohimportal/da/web/observatory/blockathon

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

283 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com