Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Blue Water udvælger trainee-talenterne

19. januar 2016  |  

Af Anders Per Gajhede

Rekrutteringsdag i Esbjerg.

Blue Water Shipping har haft succes med selskabets egen trainee-uddannelse tilpasset specifikt til transport- og logistikbranchen, og efter sommerferien er selskabet klar til at sende det andet hold af trainees gennem uddannelsen.

 

For at finde de 30 trainees, der efter planen skal starte til august/september, afholder Blue Water en rekrutteringsdag på Blue Waters hovedkvarter i Esbjerg og på byens Blue Water Arena, hvor de 30 mest lovende aspiranter udvælges.

 

Lone Willumsen, ansvarlig for rekrutteringen hos Blue Water Shipping:

 

- Vi har altid oplevet stor interesse for vores traineerekruttering, hvor vi har fået mange gode henvendelser. Det er vigtigt for os, at vi får kandidater, som har ambitioner, er engagerede og gør en god indsats både på arbejdet og i deres skoleperioder. Desuden er det vigtigt for os, at kandidaterne er holdspillere, som også gør en indsats for at skabe et godt miljø med deres kolleger, siger Lone Willumsen.

De 30 trainees kommer til at arbejde på Blue Waters kontorer i Esbjerg, Kolding, Aarhus, Aalborg, Hirtshals, Herning, Billund, Odense, København, Oslo og Göteborg.

 

Ni ud af ti trainees hos Blue Water fortsætter i selskabet efter endt uddannelse.

 

Ansøgningsfristen til traineepladserne er den 31. januar.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1413 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com