Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Borerig på Grenaa Havn

14. november 2016  |  

Af Lars Myrup Lassen

Mærsk Inspirer tårner sig op i Grenaa Havn.

 

Den gigantiske borerig fra Mærsk Drilling står nu på sine 205 meter høje ben i Grenaa Havn. Havnedirektøren håber det bliver  startskuddet for både flere ordrer til havnen og for nye arbejdspladser i Norddjurs Kommune.

 

Det er en kæmpe på 24500 bruttotons, der netop har fået sin plads i Grenaa Havn, og udsigten til havnens nye, enorme gæst glæder Henrik Carstensen, administrerende direktør i Grenaa Havn A/S:

 

- Det er et skønt syn, for i havnens nye strategi har vi netop fokus på at udvikle os indenfor området vedligeholdelse og forberedelse af borerigge. Mærsk Drilling har valgt Grenaa Havn, og det ser jeg som et stort skulderklap, der kan bane vejen for nye ordrer.

 

De kommende måneder skal kæmpen fra Mærsk Drilling gennemgå et vedligeholdelsesarbejde i Grenaa Havn. Arbejdet består primært i at rense og rustbeskytte boreriggens olieproduktionsanlæg, og det er offshore-virksomheden Safe Ocean Service fra Hirtshals, der hovedentreprenør på vedligeholdelsesarbejdet.

Skaber arbejdspladser

Men arbejdet med Mærsk Inspirer og de borerigge, der følger i kølvandet på den, vil også skabe arbejdspladser i lokalområdet, fortæller Henrik Carstensen:

 

- Ikke kun i kommunens mange virksomheder med offshore-ekspertise men også for eksempel i hotellerne i området. Det glæder mig hver gang, vi kan bidrage til, at der skabes nye jobs i kommunen.

Når Mærsk Inspirer er i operation på havet, er der plads til 120 personer ombord.

 

 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1001 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com