Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Brexit: Optimisme om bacon-eksport

Søgeord:

29. juni 2016  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

891 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Fortsat britisk bacon-appetit, siger Danish Crown.

Det er en kendt sag, at briterne har svært ved at holde fingrene fra danskproduceret bacon. Faktisk er hvert femte stykke bacon, der konsumeres i Storbritannien, produceret af en dansk fødevarevirksomhed.

 

Og den britiske sult efter dansk bacon ophører ikke, blot for befolkningen har vendt tommelfingeren nedad til EU.

 

Sådan lyder i hvert fald meldingen fra den store danske fødevarevirksomhed Danish Crown, der er fortrøstningsfuld, hvad angår den fremtidige eksport af bacon fra Danmark til de britiske øer.

Vil fortsætte importen

- På den korte bane kommer vi uden om den værste uro på valutamarkederne, da en stor del af vores salg til Storbritannien sker på kontrakt, som rækker nogle måneder ud i fremtiden. I den periode vil vi selvfølgelig følge situationen tæt, siger Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling, i en skriftlig meddelelse.

 

Ifølge Danish Crown vil briterne også spise bacon i fremtiden, og en betragtelig del af det vil også komme fra Danish Crown. Danish Crowns forretningsmodel betyder, at der både er adgang til danske og engelske grise, hvilket selskabet betragter som en kæmpe styrke.

 

- Der er ingen tvivl om, at Storbritannien også i fremtiden skal importere fødevarer. Vi ved, de sætter pris på vores høje kvalitet, så vi vil også i fremtiden have et væsentligt salg til det britiske marked.  Her er det helt centralt, at det er Europa, der sætter prisniveauet på svinekød i Storbritannien. Det har vi set med al tydelighed de sidste to måneder, hvor prisen på fersk svinekød er steget betragteligt, siger Søren Tinggaard og fortsætter:

- Fremadrettet bliver det helt afgørende, hvilken aftale EU og Storbritannien får forhandlet på plads. Ønskescenariet for Danish Crown er samhandel mellem Storbritannien og Danmark på mere eller mindre uændrede vilkår.  Vi har en stærk tro på, at briterne også i fremtiden vil have appetit på dansk bacon, så derfor tillader vi os at være beherskede optimistiske, siger Søren Tinggaard.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com