Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Brexit skaber rystelser i EU

9. marts 2016  |  

Engelsk nej vil begrænse samarbejdet.

Storbritannien skal den 23. juni 2016 til folkeafstemning om deres medlemskab af EU.

 

Den engelske premierminister David Cameron har forhandlet den såkaldte Brexit-aftale på plads med de øvrige medlemsstater, som skal sikre ham, at Storbritannien kan forblive i unionen med en række særaftaler for Storbritannien. Afstemningen omhandler derfor i sin essens, om Storbritannien skal forlade EU eller forblive en del af unionen, men med et ændret medlemskab.

 

- Den nuværende aftale handler overordnet om, at Storbritannien får en garanti for, at landet ikke skal være en del af et tættere forbundet Europa. Aftalen indeholder en såkaldt håndbremseløsning. Denne løsning betyder, at Storbritannien kan standse udbetaling af sociale ydelser – børnepenge, understøttelse – til personer fra andre EU-lande, hvis velfærdssystemet er ekstraordinært presset, siger Karen Roiy, europapolitisk chef i ITD.

Et dyrt nej

Den engelske regerings analyser peger på, at det vil blive dyrt for Storbritannien at stå uden for EU. For eksempel vil det tage op til 10 år for Storbritannien at blive ”skilt” fra EU og de unionsaftaler, som de er en del af. Scenariet er, at hvis Storbritannien står uden for EU, vil det komme til at blive dyrt på begge sider.

 

- Et EU uden et stærkt dedikeret Storbritannien er ikke bare trist, men også dyrt – og det kan have voldsomme afledte effekter i forhold til opbakningen til EU. Vi ser allerede, at Brexit-debatten har fået opbakningen til EU til at smuldre, og uroen spreder sig som ringe i vandet blandt medlemsstaterne. Når vi i ITD ønsker, at Storbritannien bliver i EU, er det, fordi forudsætningen for vækst i Europa er et stærkt indre marked med fri bevægelighed af varer og arbejdskraft. Vi i transportbranchen er afhængig af, at produktionsvirksomheder let kan afsætte deres varer i EU, og at vi kan distribuere dem på kryds og tværs af Europa, siger Karen Roiy.

Konsekvenser af afstemningen

Uroen i Storbritannien har allerede haft konsekvenser i forhold til det europæiske samarbejde. Kommissionen har trykket på bremsen i lovgivningsarbejdet, da man frygter, at alle nye love vil være brænde på nejsigernes bål. Men også på transportområdet kan Brexit-forhandlingerne føre problemer med sig.

 

- Det er en uheldig udvikling, vi er vidner til set med danske øjne. Danmark og danske transportvirksomheder, der agerer på eksportmarkedet, er fuldstændig afhængige af et velfungerende indre marked. Storbritannien er blandt Danmarks største eksportmarkeder, og vi sender dagligt store mængder gods fra Danmark til England på ladet af en lastbil, siger Karen Roiy.

 

- Et britisk nej risikerer at ramme produktionen og samhandlen generelt. Danske virksomheder har behov for langsigtet stabilitet for at kunne investere. Den usikkerhed, et nej vil skabe, vil derfor også ramme transportbranchen, hvis dele af Produktionsdanmark ikke kan afsætte deres varer til Storbritannien. Lige nu oplever vi derfor en situation, der i yderste konsekvens risikerer at trække tæppet væk under Europas frie marked og Danmarks vækst.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

609 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com