Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Børn får sikker skolevej i Løgumkloster - og trafikken begrænses

Søgeord:

16. september 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2261 gange

Læses i øjeblikket af:

1

I Løgumkloster går Vejdirektoratet nu i gang med at etablere helle og belysning på Grænsevej i den sydvestlige del af byen. Hellen skal virke som støttepunkt for de cyklister, der krydser Grænsevej ved Kalhavevej.

I Løgumkloster går Vejdirektoratet nu i gang med at etablere helle og belysning på Grænsevej i den sydvestlige del af byen. Hellen skal virke som støttepunkt for de cyklister, der krydser Grænsevej ved Kalhavevej.



Den nye helle øger sikkerheden for børn, der cykler til og fra skolerne i Løgumkloster. Hellen vil hjælpe cyklisterne med at krydse Grænsevej sikkert, fordi de kan krydse vejen ad to omgange med et stop på hellen midtvejs.

 

-Med projektets gennemførelse imødekommer Vejdirektoratet et stort lokalt ønske om at skabe en sikker skolevej. Der er heller ingen tvivl om, at det bliver et stort sikkerhedsmæssigt løft for cyklisterne, når de kan krydse vejen via hellen, fortæller projektleder i Vejdirektoratet, Peter Sveistrup Kristensen.

Som en del af projektet etablerer Vejdirektoratet belysning og lokal hastighedsbegrænsning på 70 km/t omkring hellen.

 

-Belysning og hastighedsbegrænsning omkring et sted, hvor vi ved, cyklister krydser vejen, skaber større opmærksomhed hos trafikanterne og mindsker dermed risikoen for uheld eller farlige situationer, siger Peter Sveistrup Kristensen.

 

Samtidig med Vejdirektoratets projekt planlægger Tønder Kommune at lukke Kalhavevej permanent for trafik vest for Munkeparken. Det vil reducere trafikmængden på Kalhavevej betydeligt og dermed gøre strækningen mere cyklistvenlig.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com