Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Brydningstid hos DP DHL

Søgeord:

9. juni 2016  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

778 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Store omvæltninger hos transportgiganten.

Deutsche Post DHL Group har offentliggjort selskabets regnskabstal for årets første kvartal, der afslører, at den tyske transportgigant i øjeblikket er inde i en brydningstid med store omvæltninger.

 

Rekord-EBIT

Selskabets indtægter i de første tre måneder af 2016 faldt med 6,1 procent til 13,9 mia. euro (omkring 103 mia. kr.). Ifølge DHL skyldes faldet blandt andet negative valutaeffekter og de lavere brændstoftillæg som følge af de lave oliepriser.

 

Til gengæld formåede selskabet at øge EBIT, resultatet før renter, med intet mindre end 21,3 procent til 873 mio. euro (cirka 6,5 mia. kr.), hvilket er ny rekord.

 

Frank Appel, administrerende direktør hos Deutsche Post DHL Group:

 

- Vi har fået en god start på året. Med en EBIT på 873 mio. euro har vi registreret det stærkeste første kvartal i vores selskabs historie. De anstrengelser, vi gjorde i 2015 for at positionere os selv til lønsom vækst i alle divisioner, betaler sig. Sidste år var et overgangsår, og vi er nu godt på vej til at opfylde målene for 2016, siger Appel.

 

Deutsche Post DHL Group bekræfter de tidligere udmeldinger om et EBIT i 2016 på mellem 3,4 og 3,7 mia. euro (25,3 – 27,5 mia. kr.).

Store forskelle

Et nærmere kig på selskabets fire divisioner afslører dog store forskelle.

 

Hos Post – eCommerce – Parcel-divisionen steg indtægterne i første kvartal med 2,4 procent til 31,25 mia. kr., mens indtægterne hos DHL Express steg med 0,3 procent til 24,2 mia. kr.

 

I DHL’s Supply Chain-division faldt indtægterne derimod med 13,9 procent til 25,3 mia. kr., mens indtægterne hos Global Forwarding, Freight faldt med 12,2 procent til 24,5 mia. kr.

 

Sidstnævnte tilbagegang skyldes ud over et svagt marked især selskabets selektive markedsstrategi, hvor man har skillet sig af med forretningsområder med ringe margin.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com