Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Byliv kontra havnedrift

3. november 2016  |  

Af Anders Per Gajhede

Aalborg Havnedag 2016.

I går onsdag bød administrerende direktør i Aalborg Havn A/S, Claus Holstein, velkommen til de omkring 80 nysgerrige, der havde tilmeldt sig Aalborg Havnedag 2016 – den første af sin slags.

 

Arrangementet fandt sted i Center for Logistik og Samarbejde på Østhavnen i den nordjyske havneby, og er et nyt initiativ fra Aalborg Havn, der er planlagt til at være en årligt tilbagevendende begivenhed.

 

Den første havnedag fokuserede især på samspillet mellem traditionelle havneaktiviteter og byudvikling, der i disse år presser hinanden. For hvordan løses udfordringen med røg, støj og møg fra traditionelle havneaktiviteter, når flere og flere borgere ønsker at bo havnenært?

 

Til at komme nærmere en besvarelse af disse spørgsmål præsenterede havnedagen tre cases fra nogle af de største havne i Danmark. I København flytter havnen længere og længere ud af byen, i Aalborg er de fleste havnerelaterede virksomheder flyttet ud af byen og ud i Østhavnen, mens man i Aarhus har en by-havn hvor by og havn skal udvikle sig sammen.

Herudover fortalte Ph.d. i urban design ved Aalborg Universitet om sin treårige projektansættelse i Hjørring Kommune, hvor hun har forsket i samspillet mellem by og havn i Hirtshals, hvor havnevirksomheden er i stærk vækst, samtidig med at byen oplever indbyggerflugt.

 

Læs mere om Aalborg Havnedag 2016 i næste udgave af Danmarks Transport-Tidende.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

895 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com