Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Cabotageregler omgås i Sverige

5. august 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Svensk avis hævder, at 1000 udenlandske lastvogne aldrig forlader Sverige.

 

Svenske vognmænd er – som deres danske kolleger – under stærkt pres på hjemmebane fra østeuropæiske vognmænd, der har langt lavere lønomkostninger. Ifølge den svenske avis Sydsvenskan, så har 100 svenske vognmænd måtte lukke forretningen alene over de seneste fire måneder, fordi de bliver udkonkurreret af østeuropæiske lastvogne.

 

Det er angiveligt ikke bare lastvogne fra EU-landes velkendte ret til at køre udføre tre indenrigstransporter inden for syv dage i forbindelse med en international transport – den såkaldte cabotagekørsel – der er årsag til svenske vognmænd går konkurs i stort antal.

Sydsvenskan skriver, at omkring 1000 østeuropæiske lastvogne nærmest permanent kører indenrigstransporter i Sverige.

Det er ikke oplyst, hvordan man er nået frem til tallet. Avisen forklarer heller ikke nærmere, hvordan et så stort antal udenlandske lastvogne slipper af sted med at overtræde cabotagereglerne.

Der henvises i hovedartiklen og et tilhørende portræt af en makedonsk chauffør – der på bulgarsk pas (Makedonien er ikke medlem af EU) – angiveligt kører permanent i Sverige, at der er mange måder at omgå cabotagereglerne på.

 

Ud over det legale fif med at sørge for de østeuropæiske biler og chauffører kører korte internationale transporter til Norge eller Danmark, så de kan starte på en frisk cabotage-periode, når de vender tilbage til Sverige, så nævnes en mulighed for at indleje østeuropæiske biler til firmatransporter.

 

Den pågældende ”bulgarske” chauffør tjener cirka 14.000 svenske kroner om måneden. Hvis en svensk chauffør skulle udføre jobbet ville lønudgiften ifølge Sydsvenskan beløbe sig til mindst 40.000 svenske kroner i løn og diæter.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1195 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com