Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Carsten Mortensen stopper som rederi-formand

Søgeord:

19. juni 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2256 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Administrerende direktør i Dampskibsselskabet Norden A/S, Carsten Mortensen, stopper som formand for Danmarks Rederiforening.

Administrerende direktør i Dampskibsselskabet Norden A/S, Carsten Mortensen, stopper som formand for Danmarks Rederiforening.



Årsagen er, at Carsten Mortensen skifter fra Dampskibsselskabet Norden til en post som Group CEO i en af verdens førende maritime virksomheder - BW Group.

 

Carsten Mortensen blev valgt ind i Danmarks Rederiforenings bestyrelse i 2005. I 2009 blev han næstformand, og i december 2011 blev han formand.

 

- Carsten Mortensen har ydet en kæmpe indsats i Rederiforeningen igennem snart 10 år. Senest har han blandt andet været formand for regeringens Vækstteam for Det Blå Danmark. Vi ønsker ham alt mulig held og lykke i sit nye job. Det er et flot skulderklap til Carsten Mortensen og dansk skibsfart, at den globale branche må til Danmark for at rekruttere deres topchefer, siger fungerende formand for Rederiforeningen Claus V. Hemmingsen.

Den hidtidige næstformand i Rederiforeningens bestyrelse, CEO i Maersk Drilling og medlem af Executive Board i A. P. Møller - Mærsk, Claus V. Hemmingsen, overtager formandsposten indtil videre.

 

51-årige Claus V. Hemmingsen begyndte sin karriere i A. P. Møller - Mærsk i 1981. Siden 2005 har han været CEO i Maersk Drilling. Hemmingsen har været medlem af Rederiforeningens bestyrelse som næstformand siden 2012.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com