Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Chauffør nuppet for fusk

Søgeord:

4. december 2014  |  

Læst i alt:

2544 gange

Læses i øjeblikket af:

1

En tjekkisk chauffør, der kører for et irsk vognmandsselskab, blev tirsdag formiddag snuppet af folk fra Tungtvognssektionen ved Nordjyllands Politi.

 

På sig havde chaufføren en anordning, så han kunne koble sin køre-hviletidsregistrering fra og til, som han ønskede det.

Det oplyser Nordjyske.dk

 

- En anden lastvognschauffør havde anmeldt manden klokken 8.34 tirsdag formiddag for at overhale ham med høj fart ved Aalborg, og en patrulje stoppede lastvognen 20 minutter senere ved Støvring. Men køre-hviletidsregistreringen viste, at han kun havde tilbagelagt fem kilometer på de 20 minutter, og det passede jo ingen steder, oplyser politiassistent Tonni Pedersen.

 

Chaufføren nægtede i første omgang at have lavet fusk med registreringen, og da man ikke kunne finde magnet eller lignende anordninger til at sætte køre-hviletidsregistreringen ud af spil, fik han lov at køre videre.

 

Men politipatruljen fulgte efter ham yderligere i 16 minutter, tilkaldte folk fra Tungtvognssektionen og stoppede ham igen ved Haverslev. Derfra blev lastbilen sendt på værksted hos Scania i Hobro, hvor der blev fundet et boret hul bag i udstyret til køre-hviletidsregistrering. Her valgte politiet også at visitere chaufføren.

Foreholdt de fakta erkendte den tjekkiske chauffør, at han havde fusket med udstyret. Han havde blot revet ledningen ud, da han blev stoppet af politiet.

 

Ulovlighederne betød en øjeblikkelig ubetinget frakendelse af retten til at føre lastvogn i Danmark i de kommende seks måneder, en bøde på 7.500 kroner plus en strafafgift på 500 kroner til chaufføren samt en bøde på 15.000 kroner til den irske vognmand, som chaufføren kører for.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com