Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Chauffør-direktiv på EU’s dagsorden

Søgeord:

20. juni 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2258 gange

Læses i øjeblikket af:

1

ITD var medvært, da EU’s transportattachéer i dag markerede, at Irland om få uger overgiver formandsposten i EU til Litauen.

ITD var medvært, da EU’s transportattachéer i dag markerede, at Irland om få uger overgiver formandsposten i EU til Litauen.



- Et velfungerende transportmarked er afgørende for vækst, velstand og arbejdspladser i EU, sagde ITD’s erhvervspolitiske chef Poul Bruun i en tale til transportattachéerne, hvor han præsenterede ITD som en organisation for de professionelle vognmænd.

 

Transportattachéerne er faste repræsentanter i Bruxelles fra de forskellige EU-landes transportministerier, og over 35 attachéer var mødt op.

 

Poul Bruun fortalte, at EU’s rolle er at skabe et fælleseuropæisk marked for transport med effektivitet, konkurrenceevne og miljø i centrum. Samtidig skal der være fokus på sociale forhold i det videre arbejde med at udvikle det indre marked.

Her præsenterede Poul Bruun ITD’s tanker om et chaufførdirektiv, som skal give minimumstandarder for chaufførvilkår på tværs af de europæiske lande.

 

- En international lastbilchauffør i EU kan i løbet af en enkelt dag opholde sig i flere forskellige lande. Det er EU’s regler ikke gearet til. Et fælles regelsæt kan sikre europæiske chauffører ens og fair arbejdsbetingelser.

 

Direktivet skal bl.a. give faste rammer for, hvor chaufføren juridisk skal have sit ansættelsesforhold, diæter der passer til de lande, som chaufføren kører i, enklere pensionsforhold og sikring af basale rettigheder som organisationsfrihed, ligestilling, sundhed og sikkerhed i arbejdet.

 

- Den danske transportminister Henrik Dam Kristensen har taget godt imod idéen og vil snart præsentere den over for EU’s Ministerråd, lød det fra Poul Bruun.

Udover chaufførdirektivet kom Poul Bruun også ind på emner som vægtgrænser, modulvogntog og aerodynamiske lastbiler.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com