Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Containerrederier i nedskrivningsskygge

Søgeord:

12. oktober 2016  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

698 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Containerrederiet NYK nedskriver flåden med en fjerdedel.

 

Betalingsstandsningen i det koranske rederi Hanjin har for en stund sendt de skrantende containerrater i opadgående retning. Men containerrederierne står stadig med et globalt overkapacitetsproblem. Derfor er den bogførte markedsværdi på rederiernes skibe stadig voldsomt overvurderet.

 

Ifølge de franske shippinganalytikere i bureauet Alphaliner, så burde de 18 største containerrederier tilsammen foretage nedskrivninger på svimlende 35 milliarder USD – det er cirka 235 milliarder danske kroner.

 

Det er flere års faldende containerrater i kølvandet på tilgangen af ny tonnage, der overstiger den ophuggede tonnage med en usund margin, der har udhulet markedsværdien på containertonnage.

 

Det japanske containerrederi Nippon Ysen KK (NYK) tog forleden konsekvensen og nedskrev flåden med 100 milliarder yen – hvilket svarer til 972 mio. USD eller i omegnen af 6,4 mia. danske kroner. Det svarer til en nedskrivning på omkring 25 procent.

Business.dk skriver med Alphaliner som kilde, at det er den hidtil største nedskrivning i containerskibsindustrien.

Generelt er det meget få containerrederier, der har foretaget nedskrivninger, trods den faldende markedsværdi. Derfor vurderer Alphaliner, at de 18 største containerrederier alene har et potentielt nedskrivningsefterslæb på 35 mia. USD. Heraf tegner de tre største CMA CGM, MSC og Maersk Line sig for tilsammen 15 mia. USD.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com