Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Containerrekord i Aarhus

23. juni 2017  |  

Af Lars Myrup Lassen

Største containervolumen på dansk havn nogensinde.

 

Da et af verdens største containerskibe MSC ERICA i går forlod Aarhus Havn, var der tale om det største containeranløb i Danmarkshistorien. Det oplyser Aarhus Havn.

I forbindelse med operationen blev der løftet ca. 3600 containere over kaj - svarende til ca. 6500 TEUS – fra og til et enkelt skib.

 

Containerfremgang

Operationen blev gennemført på APMT-terminalen og forløb fuldstændigt planmæssigt trods de store mængder, og havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen vil ikke lægge skjul på, at Aarhus Havns containerforretning aktuelt har en markant fremdrift.

 

- Siden årsskiftet har vi være inde i en meget positiv udvikling på containerområdet. Og mens det grønlandske Royal Arctic Line tirsdag kunne meddele, at rederiet fremover ønsker at benytte Aarhus Havn fremfor Aalborg, lagde MSC til kaj med den største godsmængde, vi nogensinde har set i Danmark, fortæller Jakob Flyvbjerg Christensen.

Han mener, at de stigende godsmængder både har en sammenhæng med de globale nøgletal, der også peger opad, men også at Aarhus Havn tager markedsandele i øjeblikket.

 

- Vi har de seneste år været i stand til at tiltrække nogle meget stærke kunder. Derfor får vi muligvis en større andel af de stigende godsmængder, der følger med stigende konjunkturer. Det svarer meget godt til, hvad vi ser i udlandet, hvor det også er de helt store havne, der præsterer de største fremgange, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

3978 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com