Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dækket reparerer sig selv

30. september 2015  |  

Selvhelende gummi kan være enden på dækskift.

Et punkteret dæk skal næsten altid skiftes. Selv de punkterfrie, såkaldte ‘run flat’-dæk er kun en midlertidig løsning, som kun holder op mod 100 km., inden de skal skiftes ud, fortæller Ingeniøren.

 

Nu har en flok tyske forskere udviklet en ny gummistruktur, der måske gør dækskiftet overflødigt. Den nye type gummi kan nemlig hele sig selv, og nøglen er, at gummiet ikke er vulkaniseret. Det skriver Tech Times.

 

Vulkanisering er en kemisk proces, som gør gummi hård og slidstærk, uden at det svækker elasticiteten. Ved at tilsætte svovl og varme danner polymermolekylerne i gummiet lange ‘kæder’, som er bundet sammen af svovlatomerne.

 

Ulempen ved vulkaniseringen er, at hvis polymerkæderne bliver brudt ved en punktering, kan de ikke opnå samme elasticitet efter lapning. Området er altså svagere og mere sårbart end tidligere, hvorfor dækket må udskiftes.

Flere forskerhold har forsøgt at komme problematikken til livs, men de hidtil producerede prototyper har ikke kunnet levere samme stabilitet på lang sigt. Det problem er forskergruppen fra Leibniz Institut for Polymerforskning i Dresden nu kommet til livs.

 

Det er et miks af carbon og nitrogen, som er blevet tilført gummiet, som danner de nye kæder på det udsatte område i dækket og dermed heler det. Det sker ved tilførsel af varme.

 

Dækket er indtil videre kun udviklet til testforsøg, men viser deres forskningsresultater sig at kunne gøre sig gældende ved en kommercialisering, kan det måske være enden på dyre dækskift.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

4965 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com