Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Danish Transport Award lige om hjørnet

Søgeord:

14. marts 2018  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

305 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Nominerede til Danish Transport Award 2018 er fundet.

 

Danish Transport Award 2018 træder ind i den sidste fase, og de nominerede virksomheder og medarbejdere er fundet. Vinderne i de to kategorier offentliggøres lørdag den 14. april 2018 ved en prisuddeling på ITD’s festaften i forbindelse med generalforsamling og årsdag.

 

Alle stemmer fra juryen til Danish Transport Award 2018 er afgivet og talt op, og det betyder, at de seks nominerede – tre i hver kategori – er fundet.

 

Hos virksomhederne er de tre nominerede:

 

- AVAS – Aalborg Vognmandsforretning a/s, Aalborg

- Skaks Specialtransport A/S, Rødekro

- Thortrans Randers A/S, Randers

 

Hos medarbejderne er de tre nominerede:

 

- Disponent Laila Petersen, IAT A/S, Kolding

- Chauffør Flemming Nielsen, Vognmand Jan Hedevang Jensen, Sevel

- Driftschef Flemming Radoor, H.P. Therkelsen A/S, Padborg

 

Vinderne bliver offentliggjort ved en prisuddeling på ITD’s festaften i forbindelse med generalforsamling og årsdag lørdag den 14. april 2018 på Odeon i Odense. Priserne overrækkes af juryformand Martin Thorborg.

 

Virksomhedsvinderen modtager 40.000 kroner, mens vinderen af medarbejderprisen modtager 20.000 kroner.

Danish Transport Award 2018

Danish Transport Award er en pris, der gives af ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport. Prisen uddeles hvert andet år i forbindelse med ITD’s generalforsamling og festaften.

 

Danish Transport Award 2018 leder efter transport- og logistikvirksomheder, der går foran og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Danish Transport Award hylder virksomheder og medarbejdere, der er i fuld gang med eller har omstillet sig, så virksomheden har fået vækst og på den måde er med til at skabe et innovativt transporterhverv i Danmark.

 

Juryen består af 6 personer: Juryformand er direktør og serieiværksætter Martin Thorborg. De andre medlemmer er: Direktør for Erhvervsstyrelsen, Katrine Winding, administrerende direktør for Mobile Industrial Robots ApS, Thomas Visti Jensen, direktør i Fogtmann Logistik A/S, Klaus Fogtmann, ITD’s formand Gert Jakobsen samt ITD’s administrerende direktør Carina Christensen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com