Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Danmark afhængig af eksport

12. januar 2017  |  

Ny rapport sætter tal på.

45 pct. af beskæftigelsen i danske virksomheder er skabt af direkte og indirekte eksport til andre lande.

 

Andelen af beskæftigelsen, som er afhængig af eksport, i de andre nordiske lande ligger på mellem 38 pct. (Finland) og 43 pct. (Norge og Sverige). Dermed er Danmark det nordiske land, der er mest afhængige af international handel.

 

Det er en af hovedkonklusionerne i publikationen Nordic Countries in Global Value Chains, der er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og OECD, som i fællesskab har sat eksporten under lup for at få en ny indsigt i, hvordan eksportefterspørgslen er skruet sammen.

 

I publikationen, der udkommer i dag, kan man for første gang opdele eksportefterspørgslens påvirkning på beskæftigelsen i virksomheder i forhold til den direkte og indirekte eksport. Indirekte eksportefterspørgsel opstår, når virksomheder er underleverandører til virksomheder, der står for den endelige direkte eksport.

 

Publikationen viser, at den direkte eksport skabte 32 pct. af beskæftigelsen i de danske virksomheder, og at den indirekte eksport stod for 13 pct.

Flere nuancer til globalisering

De nye beregninger fra Danmarks Statistik og OECD understreger, at man skal tænke bredt, når man opgør effekterne af eksporten for et lands økonomi.

 

Hvorvidt en virksomhed nyder godt af globaliseringen handler ikke kun om, i hvilken grad der er tale om virksomheder med eller virksomheder uden eksport.

 

27 pct. af beskæftigelsen i de virksomheder, der ikke eksporterer direkte til udlandet, bliver genereret af underleverancer til de virksomheder, som står for den direkte eksport til udlandet.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

555 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com