Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Danmark bag ny global platform

8. september 2017  |  

Af Redaktionen

"Siloer" skal afløses af samarbejde.

Global Maritime Forum er en ny global platform for topledere fra hele det maritime spektrum og sigter mod at skabe positive, langsigtede forandring for branchen og for samfundet. En gruppe bestående af 14 globale og toneangivende virksomheder er stiftende partnere i Global Maritime Forum.

 

- Vi er meget glade for at kunne lancere Global Maritime Forum. Vores ambition er at etablere en samarbejdende platform for alle dele af den globale søtransport, der vil skabe positive forandringer for branchen og for samfundet. Forummet er ikke en ny interesseorganisation men snarere et community af topledere, der har bredden, kvaliteten, viljen og autoriteten til at sætte den maritime dagsorden, siger Peter Stokes, formand for Global Maritime Forum.

- Den maritime branche er fragmenteret og opdelt i siloer, og den har brug for en fælles platform til at løse de fælles udfordringer. Branchen er en livsnerve i den globale økonomi, men er i en unik position til at tage lederskab for bæredygtig vækst, der gavner alle, siger Paddy Rodgers, CEO for Euronav, verdens største børsnoterede tankrederi, og en stiftende partner i Global Maritime Forum.

 

- Som en kapitalintensiv branche med langvarige investeringshorisonter har den maritime værdikæde behov et langsigtet perspektiv. Global Maritime Forum vil bidrage med nye interne og eksterne perspektiver for bedre at forstå de langsigtede faktorer, der præger vores beslutninger, siger Peter G. Livanos, formand for GasLog LTD., en verdensførende transportør af LNG, og en stiftende partner i Global Maritime Forum.

Årligt topmøde 

Forummets hovedaktivitet er et årligt topmøde, som samler topledere på tværs af hele den maritime værdikæde med politikere, NGO'er, eksperter og andre indflydelsesrige beslutningstagere og meningsdannere for at drøfte branchens langsigtede udfordringer og muligheder – den maritime verdens svar på World Economic Forum i Davos. Topmødet vil finde sted på skift i storbyer over hele verden, og Global Maritime Forum forventer, at det første topmøde bliver afholdt i oktober 2018.

 

Udover topmødet er Global Maritime Forum en platform, der løbende arbejder for dialog og samarbejde, som behandler globale udfordringer, der er særligt vigtige for den maritime branche. Det gøres i arbejdsgrupper, der vil drøfte branchespecifikke spørgsmål og komme med konkrete anbefalinger til handling. Det forventes, at resultaterne af de første initiativer præsenteres på det første topmøde i 2018.

14 stiftende partnere

14 globale og toneangivende virksomheder er stiftende partnere i Global Maritime Forum. Virksomhederne er A.P. Møller-Mærsk, Arshiya International, Euronav, GasLog, Gorrissen Federspiel, Gulf Agency Company, Heidrick & Struggles, Hempel, KfW IPEX-Bank, MISC, Onassis Foundation, PSA International, Trafigura og Wan Hai Lines.

 

Global Maritime Forum har kontor i København. Regeringens Vækstteam for Det Blå Danmark anbefaler, at Global Maritime Forums topmøde tiltrækkes til Danmark med passende mellemrum.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

267 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com