Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Danmark har behov for en stærk transportbranche

Søgeord:

18. juni 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2325 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Formanden for DI Transport, Anne Kathrine Steenbjerge, og branchedirektør Michael Svane lagde vægt på transportens betydning for det øvrige erhvervsliv.

Formanden for DI Transport, Anne Kathrine Steenbjerge, og branchedirektør Michael Svane lagde vægt på transportens betydning for det øvrige erhvervsliv.



Det gjorde de på DI Transports generalforsamling tirsdag i København.

 

- Når Dansk Industri samler 20 direktører fra nogle af Danmarks største virksomheder for at komme med forslag til, hvordan vi forbedrer produktiviteten og konkurrenceevnen i Danmark, så er det ingen tilfældighed, at hvert tredje forslag er på transportområdet. Når vi leverer gode transportløsninger og høj mobilitet øger det også væksten i resten af erhvervslivet, sagde Michael Svane.

 

Der var ros til medlemmerne for indstillingen til den grønne omstilling af transportbranchen, der har været en prioriteret indsats i DI Transport.

 

- Vi tror på, at vi kan levere en grøn omstilling i transportbranchen. Vi er i gang. Vi har fået grønnere taxaer, busser og renovationsbiler, der kører på alternative drivmidler, biler og lastbiler, der kører længere på literen. Og en luftfartsbranche der er i gang med en langsigtet omstilling til grøn energi og mere energieffektive flyvninger, fortalte Anne Kathrine Steenbjerge

Skat kaster sorte skyer over branchen

DI Transports branchedirektør forklarede medlemmerne, at skatter og afgifter fortsat er en stor udfordring i transportbranchen, der årligt bidrager med ca. 41 mia. kr. i statskassen. Men det beløb kunne have været meget højere.

 

- For et år siden glædede vi os over, at betalingsringen blev droppet. I år kan vi glæde os over at kørselsafgifterne blev droppet. Der var lagt op til en ekstraafgift på 2,5 mia. kr. for lastbiler om året. Læg dertil en tredobling af baneafgifterne, som skulle indføres samtidigt. Den bliver også droppet. Det er afgifter for næsten 5 mia. kr. om året som transportbranchen er sluppet for på ét år, fortalte Michael Svane.

- Inden for luftfartsbranchen kan vi glæde os over DI Transport sammen med vores Brancheforening for Dansk Luftfart gennem en aktiv indsats har været med til at få gennemført en reform af gebyrerne på luftfarten i Danmark, der fjerner en betydelig afgiftsbyrde fra dansk luftfart.

 

Men den nye skat på arbejdsudleje giver store problemer for transportbranchen, vurderer DI Transport. Skatten rammer danske transportvirksomheder, der køber ydelser hos udenlandske underleverandører.

 

- Der er så sandelig også et arbejde tilbage med skattereglerne for arbejdsudleje. Reglerne skulle have modvirket social dumping. Men på transportområdet har de den modsatte effekt. Vi må desværre regne med at reglerne vil få virksomheder til at lægge aktiviteterne i udlandet og fremtidige investeringer i transport, lager og logistik vil gå uden om Danmark. Så lav nu den lov om, lød opfordringen fra Anne Kathrine Steenbjerge.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com