Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Danmarks handelsflåde er i vækst

18. maj 2017  |  

Især god beskæftigelse på land.

Handelsflåden vokser fortsat, viser en ny opgørelse fra Danmarks Rederiforening. Der er lidt over 6000 jobs på rederikontorerne i land, mens beskæftigelsen på de danskflagede skibe er faldet, hvilket især har ramt udenlandske søfolk.

 

Den nyeste opgørelse af Danmarks handelsflåde viser, at stadig flere skibe sejler under det danske flag. Der er pt. 683 skibe i flåden, hvilket er en marginal stigning på 21 skibe siden foråret 2016. Tilsvarende er der en lille stigning, når der tages højde for skibenes størrelse, hvor flåden er vokset fra 15,4 mio. bruttoton (BT) i 2016 til 15,6 mio. BT i 2017. Tilbage i 2015 var handelsflåden på 14,5 mio. BT.

 

-Udviklingen i den danske handelsflåde viser, at det er attraktivt at sætte sine skibe under dansk flag. Det skal vi holde fast i, så Danmark fortsat er en af verdens ti største søfartsnationer som i dag. Et stærkt rederierhverv er omdrejningspunktet i den maritime klynge - Det Blå Danmark - der samlet set er kilde til over 100.000 danske jobs i hele landet, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danmarks Rederiforening.

2016 var et vanskeligt år for rederierne, trods en forbedring i fjerde kvartal, hvor der igen var fremgang i den danske eksport af søtransport i forhold til året før. De vanskelige markedsvilkår betød også et fald i beskæftigelsen til søs, der endte på 16.785 personer ved indgangen til 2017. Det er et fald på knap tusinde i forhold til året før.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

317 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com