Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dansk-kinesisk samarbejde styrkes

Søgeord:

28. april 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2257 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Det dansk-kinesiske samarbejde på det maritime område blev yderligere styrket, da Erhvervs- og Vækstministeriet indgik en samarbejdsaftale med Kinas Ministerium for Industri og Informationsteknologi.

Det dansk-kinesiske samarbejde på det maritime område blev yderligere styrket, da Erhvervs- og Vækstministeriet indgik en samarbejdsaftale med Kinas Ministerium for Industri og Informationsteknologi.



Den nye samarbejdsaftale om grøn maritim teknologi og skibsbygning skaber rammerne for et stærkere og intensiveret samarbejde mellem Danmark og Kina.

 

-Det Blå Danmarks forhold til Kina bygger på 40 års samarbejde siden underskrivelsen af vores første maritime samarbejdsaftale i 1974. I dag har dansk søfart og danske virksomheder en stærk tilstedeværelse i Kina. Med denne nye aftale om grøn maritim teknologi og skibsbygning tager Kina og Danmark endnu et skridt og sigter mod maritim teknologi, siger Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen.

 

Aftalen etablerer rammer for nye samarbejder mellem danske leverandører af grønne maritime løsninger og kinesiske skibsværfter.

Som verdens største skibsbygningsnation er Kina af stor betydning for danske leverandører og danske rederier. Derfor er flere danske virksomheder allerede etableret med produktion, servicecentre eller salgskontorer i Kina. Samarbejdsaftalen understøtter denne udvikling og har bl.a. til formål at skabe nye samarbejdsformer, der på sigt kan øge samhandlen mellem Danmark og Kina til gavn for både danske og kinesiske virksomheder.

 

Aftalen blev underskrevet i forbindelse med Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalens statsbesøg i Kina og under overværelse af Regentparret og Kinas præsident H.E. Xi Jinping.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com