Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dansk opbakning til frihandel

5. august 2016  |  

Håb om aftale mellem USA og Europa.

Nye tal fra Eurobarometer viser, at danskerne ligger i den europæiske top, når det gælder opbakningen til øget frihandel med USA, oplyser Danmarks Rederiforening.

 

Opbakningen er vigende i EU og truet af Brexit, hvilket gør det vigtigt for Danmark, at sikre EU's fortsatte fokus på frihandel.

 

En måde at måle opbakning til frihandel er befolkningens syn på TTIP-aftalen, som EU måler på hvert halve år. Siden de seneste tal fra EU-databasen i november 2015 er danskernes opbakning til en europæisk frihandelsaftale med USA – den såkaldte TTIP-aftale – således vokset fra 62 pct. til 67 pct. Kun 19 pct. af danskerne er nu modstandere af TTIP-aftalen. Det bringer Danmark ind på en samlet femteplads blandt EU’s 28 lande, når det gælder positiv opbakning til en frihandelsaftale med USA.

 

 

-Det er glædeligt, at danskerne bakker op om en frihandelsaftale, som kan styrke dansk eksport og skabe nye, danske arbejdspladser. Det tyder på en bred erkendelse i den danske befolkning af værdien af international samhandel for en lille åben økonomi som vores, siger Jacob K. Clasen, underdirektør i Danmarks Rederiforening.

Løft til rederier

-En frihandelsaftale med USA kan løfte danske rederiers omsætning med 750 mio. kr. årligt, hvilket er en meget håndgribelig fordel ved en aftale, der generelt er til fordel for dansk erhvervsliv, som i høj grad har øje for eksport. Vi danskere får jo nærmest ind med modermælken, at samhandel er godt for os. Dansk søfart har langt over halvdelen af sin omsætning uden for EU, så som Danmarks største eksporterhverv glæder vi os over, at befolkningen ved, hvor meget handel betyder, konstaterer Jacob K. Clasen.

 

Selvom der generelt er opbakning til TTIP blandt EU-landene, er befolkningerne i lande som Østrig, Tyskland, Slovenien og Luxembourg samlet set overvejende negative over for en aftale. Til gengæld er der et stigende ønske om en TTIP-aftale i Storbritannien. Et kommende Brexit vil derfor betyde, at en traditionel tilhænger af frihandel forlader Unionen.

Stadig grund til frygt

-Blandt de store EU-lande har briterne længe været den stærkeste bannerfører for mere frihandel. Med en stigende TTIP-skepsis i Tyskland og en opbakning på kun cirka 50 pct. i Frankrig og Italien, kan man frygte, at briternes exit fra EU kan svække EU’s fokus på at sikre nye frihandelsaftaler. Det er derfor afgørende, at Danmark og ligesindede lande hele tiden presser på for, at EU holder tempo, når det kommer til frihandel, siger Jacob K. Clasen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

615 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com