Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dansk skibsfart sætter fokus på frihandel

Søgeord:

28. september 2016  |  

Læst i alt:

471 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Styrk handelen med varer og services.

Under Danish Maritime Days i uge 43 mødes toppen af den globale maritime industri og centrale beslutningstagere for at drøfte tidens store skibsfartspolitiske spørgsmål. Et af emnerne er den stigende globale protektionisme, der truer væksten i markedet for international skibsfart.

 

Danmarks Rederiforening sætter fokus på frihandlen, da den er afgørende for vores velstand og trues af flere parters skarpe anti-frihandels- og anti-globaliserings-retorik. En retorik, som ikke kun ses i den amerikanske valgkamp, men som også gør sig gældende i vores egen europæiske baghave, hvor opbakningen til EU’s frihandelsarbejde er vigende.

 

Danmarks udenrigsminister Kristian Jensen er hovedtaler ved seminaret hos Danmarks Rederiforening – og han ser frem til tale frihandel, når søfarten gæster Danmark:

Åben økonomi

-Danmark har som en lille, åben økonomi stor gavn af frihandel. Det er dansk søfart jo et glimrende eksempel på. Derfor ser jeg frem til at sætte netop frihandel på dagsordenen, når Danish Maritime Days sætter scene for den globale debat indenfor søfart i slutningen af oktober, fortæller udenrigsminister Kristian Jensen.

 

-Det er på den ene side afgørende, at anerkende frihandlens positive effekter. Men vi må også erkende, at dele af befolkningen ikke på samme måde ser fordelene. Det må vi forholde os til, da det i værste fald kan før til protektionistiske tiltag i et forsøg på at beskytte nationale interesser.

 

Store konsekvenser

Dansk skibsfart transporterer varer mellem alle verdensdele og vil dermed være blandt de første erhverv, der mærker effekterne af vigende verdenshandel:

 

-Der er ingen tvivl om, at handelshindringer gør verden fattigere. Det gælder især Danmark, så vi bør gå forrest for at vise, hvad værdi handel skaber, samtidig med at vi må tage modstanden seriøst. Derfor ser vi frem til at drøfte frihandelens udfordringer på seminaret, for det er vigtigt at Danmark går forrest og råber vagt i gevær, siger Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening.

 

Ud over udenrigsministeren taler admiral Mameesh, Suez Canal Authority, Søren Toft, COO Maersk Line, og Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp på seminaret, hvor der også vil være debat.

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com