Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dansk søfart med i toppen

30. november 2015  |  

Danmark genvalgt til Rådet i IMO.

Danmark er i dag blevet genvalgt til Rådet i FN's Internationale Søfartsorganisation (IMO) for perioden 2016-2017.

 

Dermed fastholder Danmark en central rolle i det vigtige strategiske arbejde i IMO.

 

Som en stærk søfartsnation har Danmark en meget væsentlig interesse i velfungerende international regulering af skibsfarten og dermed i IMO. Det var derfor både glædeligt og vigtigt, at Danmark igen blev genvalgt til Rådet i IMO under organisationens generalforsamling i London. Med solid opbakning fra IMO's øvrige medlemsstater kan Danmark fortsætte sit aktive bidrag til udviklingen af organisationen og være med til at sikre, at IMO er i stand til effektivt at adressere de væsentlige udfordringer, som den globale søfart står overfor.

Direktør for Søfartsstyrelsen, Andreas Nordseth, er meget tilfreds med, at Danmark fastholder sin plads i Rådet:

 

-Det er af stor betydning, at Danmark i dag er blevet genvalgt til Rådet i IMO. Danmark har igennem årene bidraget aktivt til arbejdet i Rådet og IMO generelt. Med vores deltagelse i Rådets arbejde kan vi bidrage solidt til IMO’s arbejde og resultater, og det understreger vores opbakning til IMO og global regulering. At vi i dag har sikret genvalg, er en klar anerkendelse af vores indsats fra de øvrige medlemsstater.

 

Som medlem af Rådet vil Danmark fortsat bidrage til udviklingen af IMO, både som organisation og regulerende organ, og arbejde for at sikre høje standarder for sikkerhed til søs og bæredygtig skibsfart. Fra dansk side er det desuden vigtigt, at international regulering ikke medfører yderligere administrative byrder for hverken søfarende eller søfartserhvervet, og at IMO arbejder effektivt.

Danmark har været medlem af IMO's Råd siden 2001.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

539 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com