Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Danske Rederier opruster

22. marts 2018  |  

Af Redaktionen

Ny digital chef, analytiker og konsulent.

Danske Rederier har den seneste tid rustet op på medarbejderfronten.

 

Ifølge brancheorganisationen står rederierne over for en gennemgribende digitalisering i de kommende årtier, der har potentiale til at ændre verdenshandelen, åbne for nye forretningsmodeller og samtidig øge cybertruslerne.

 

Derfor har Danske Rederier oprettet en stilling som innovations- og digitaliseringschef, der skal kunne ”samle trådene og være et samlingspunkt for de mere politiske aspekter af rederierhvervets digitalisering”, som det lyder.

 

Stillingen besættes af Asbjørn Overgaard Christiansen, der i en længere årrække har været ansat i Udenrigsministeriet. Han har blandt andet været udstationeret i Hong Kong og Bangkok, været ministersekretær og har senest været ansvarlig for de syv danske innovationscentre på tværs af kloden.

- Danske Rederier har en ambition om at understøtte rederiernes digitalisering og innovation. Det kan vi gøre ved blandt andet at facilitere netværk, partnerskaber og uddannelse samt sparre med rederierne om deres udfordringer ved digitaliseringen. Asbjørn får til opgave at definere de nærmere strategiske indsatser i tæt samarbejde med Danske Rederiers ledergruppe, så vi styrker vores stemme inden for dette område i vækst, og samtidig gør Danske Rederier til en oplagt samarbejdspartner for en bred kreds af interessenter, siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier.

 

Asbjørn Overgaard Christiansen tiltrådte 5. marts, og den nye digitaliseringschef vil bruge den kommende tid på at mødes med medlemmer og samarbejdspartnere og blive klogere på perspektiverne, siger han.

- Først og fremmest skal jeg ud og hilse på medlemmerne og de mange aktører i og omkring Det Blå Danmark. Der er allerede fuld gang i digitale projekter i mange rederier, hvilket er meget positivt. Nye virksomheder er også på vej med løsninger, der kan være afgørende for branchen. Min rolle bliver at identificere og understøtte de muligheder, der går på tværs af virksomhederne. Jeg ser et stort potentiale for samarbejde mellem aktørerne i den maritime klynge, så vi kan udnytte de mange data og innovative ideer, som rederierne ligger inde med til gavn for det Blå Danmark. En digital omstilling af søfarten er helt afgørende for erhvervets fremtidige succes, siger Asbjørn Overgaard Christiansen.

Danske Rederier har desuden ansat Jonas Hoffmann som analytiker og Caroline Tøxen som politisk konsulent.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

85 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com