Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dansker modtager international hæder

5. juli 2018  |  

Af Redaktionen

IMO’s International Maritime Prize uddeles til Birgit Sølling Olsen.

 

Tidligere vicedirektør i Søfartsstyrelsen, Birgit Sølling Olsen, modtager International Maritime Prize for 2017. Det blev besluttet i går den 4. juli af det styrende organ for FN’s Søfartsorganisation, IMO Council, som i denne uge er samlet i London.

 

Prisen uddeles én gang årligt til en person eller organisation, som har ydet et væsentligt bidrag til IMO’s arbejde og formål. I år havde IMO’s medlemslande indstillet tre kandidater til hæderen.

 

Anerkendt ekspertise

Søfartsstyrelsens direktør, Andreas Nordseth udtaler:

 

”Med hendes vidt anerkendte ekspertise inden for søfartsjura og hendes personlige engagement har Birgit i mange år været en højt værdsat kollega i den maritime verden. Ikke bare herhjemme i Det Blå Danmark, men i hele den internationale maritime verden. Det er derfor yderst fortjent, at IMO’s råd har valgt hende som modtager af International Maritime Prize, og her fra Søfartsstyrelsen skal lyder et stort tillykke. Vi er stolte af hende.”

Uddeles i november

Birgit Sølling Olsen var indstillet af Danmark samt af organisationerne International Chamber of Shipping og International Group of P & I Clubs på baggrund af hendes mangeårige og uselviske bidrag til IMO som dansk repræsentant med særligt fokus på de juridiske aspekter af organisationens arbejde. Hun vil modtage prisen på næste session af IMO Council den 19.-23. november 2018 i London.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

309 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com