Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Danskerne netshopper for 133 milliarder

26. september 2018  |  

Af Redaktionen

Dugfriske Nets-tal: Danskerne forventes at handle for 133,5 mia. kr. på nettet i år.

 

Den årlige, toneangivende rapport Dansk E-handel stiller i 2018 skarpt på danskernes samlede forbrug på nettet, der er stærkt stigende omend præget af stadigt større konkurrence fra udlandet: Knapt halvdelen af danskerne handler nu på nettet i lande som Kina, Tyskland, USA og Storbritannien - og det er flere end nogensinde før.

 

Det viser beregningerne fra den spritnye rapport, der er blevet til på basis af en YouGov-undersøgelse foretaget blandt 7.000 respondenter – heraf 2.000 danske – på vegne af DIBS, der er en del af Nets.

 

Tallene viser, at 2018 tegner til at blive endnu et rekordår for dansk e-handel: I alt DKK133,5mia. står danskerne til at forbruge på nettet i løbet af året, viser nye tal fra 12. udgave af Dansk E-handel, og det er en stigning på hele 23 procent set ift. 2017.

- Danskernes købelyst er i topform, og der er meget at glæde sig over i 2018. Abonnementer bliver stadigt mere populære, og selvom TV- og musikstreaming stadigt er højdespringerne, kommer nye forretningsidéer til, og i år viser analysen f.eks., at det er blevet mere populært at abonnere på dyrefoder. Mange e-købmænd har forstået at gøre det nemt for forbrugeren og samtidig lave en forretningsmodel, der giver løbende indtjening, fortæller Henriette Høyer, salgsdirektør hos i DIBS, der står bag den årligt tilbagevendende rapport.

Er gået global

Som noget nyt i år har rapporten -der giver et detaljeret og statistisk retvisende billede af e-handlen og dens udvikling i Danmark samt Sverige, Norge og Finland- skærpet sit fokus på danskernes forbrug fremfor virksomhedernes omsætning; for i højere grad at afspejle forbrugeradfærd fremfor brancheudvikling samt understrege en vigtig trend: E-handlen anno 2018 er gået global.

 

- 49 procent af danskerne har ifølge undersøgelsen handlet i udenlandske webshops indenfor de sidste 3 måneder, og det er en stigning på 4 procentpoint siden 2017. Det kan m.a.o. ikke understreges kraftigt nok, hvor stor betydning udlandet og gigantiske internationale konkurrenter har fået for dansk e-handel. Det markerer vi selv i rapporten med en ny målingsmetode, der udelukkende afspejler danskernes forbrug, og dermed hvor internationaliseret og grænseløs danskernes e-handel virkelig er, pointerer Henriette Høyer.

Rejser, varer og services

Fordelingstallene viser imidlertid det samme under den nye målingsmetode: ‘Rejser' er stadig danskernes største forbrugspost med 50 pct. eller op imod DKK67mia. af det samlede onlineforbrug, mens kategorien ‘varer' på andenpladsen udgør 35 pct. med DKK46mia. På tredjepladsen finder vi kategorien ‘tjenester' med 15 pct. eller DKK20mia. af det samlede onlineforbrug.

 

- At rejse er stadigt at leve for os danskere, selvom også vores vare- og tjenesteforbrug er på vej frem. Det er e- handel i det hele taget, og forskellen i fordelingstallene viser derfor i højere grad, i hvilke sektorer digitaliseringen har bedst fat i samfundet: At 19% af danskerne nu køber deres parkering online samtidigt med at hele 21 pct. nu køber dagligvarer over nettet, fortæller noget om, at vi danskere er villige til at tage nye vaner til os - selv i brancher man traditionelt har forbundet med detailhandel, sedler og mønter. Det er meget spændende at observere, uddyber Henriette Høyer.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

525 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com