Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Data nedbringer antallet af overtrædelser

19. oktober 2016  |  

Der er bedre styr på køre-hviletid.

Den danske vognmandsbranche arbejder målrettet for at nedbringe antallet af køre- og hviletidsovertrædelser, og det gør de godt.

 

Det viser helt nye halvårstal fra ITD’s TachoWeb-analyseværkstøj, som 580 danske transport- og logistikvirksomheder er koblet på, og som bygger på indsamlet data fra de seneste seks måneder svarende til godt seks millioner køretimer. For alle kategorierne spores der et fald på 38 procent siden indførelsen af systemet i 2012. Hovedparten af overtrædelserne svarende til 75 procent siden 2012 ligger inden for EU’s kategori ”mindre alvorlige overtrædelser”.

Markant fald

- Antallet af køre- og hviletidsovertrædelser for det seneste halvår er nedbragt markant, og det er glædeligt at se, at der især i antallet af meget alvorlige overtrædelser er sket et drastisk fald på 58 procent siden 2012. Nedgangen i antal overtrædelser kommer ene og alene fra virksomhederne selv, der bruger de data, vi leverer, som en del af styringen i deres virksomhed. De oplever, at de står med et værktøj, der giver dem overblik og handlekraft i forhold til at nedbringe antallet af sager i den enkelte virksomhed, siger Lars Nielsen, chefkonsulent i ITD.

 

Den markante indsamling af data på området bidrager til, at den professionelle vognmand med et enkelt greb har overblik over, hvor der ligger et forbedringspotentiale i virksomheden. Desuden har virksomhederne mulighed for at få trukket de nødvendige data ved en myndighedsgennemgang af virksomheden og dermed sikre den enkelte vognmand i forhold til bevisførelse ved en eventuel sag.

- På mange måder gør systemet det nemmere for branchen og vil på sigt hjælpe myndighederne med en hurtig, effektiv og smidig kontrol til gavn for begge parter. Fordelen ved systemet er, at vi og virksomhederne får et godt overblik, der viser, hvor udfordringerne ligger for virksomhederne. Det lemper processen og selve behandlingen for myndighederne, men det giver også vores medlemmer en sikker grund at stå på. Her kan de jo også direkte påvise, hvordan de har håndteret køre- og hviletidsreglerne over længere tid, siger Lars Nielsen.

Han understreger, at myndighederne allerede i 2016 er begyndt at foretage besøgskontoller ude i de danske transport- og logistikvirksomheder. I første omgang foretages kontrollerne hos ti af myndighederne udpegede virksomheder.

 

ITD startede deres køre- og hviletidsservice, TachoWeb, for danske transport- og logistikvirksomheder i 2012, og siden er antallet af køre- og hviletidsovertrædelser faldet markant. Analyseværktøjet bidrager til at sikre en professionel transport- og logistikbranche, og ITD har i øjeblikket 12.000 chauffører tilknyttet deres TachoWeb-service.

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

666 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com